Annonce
Nytirsdag

Donation: Båddåb og standerstrygning i Jels Roklub

Ida Haaning fik æren af at døbe båden Njord. Foto: Jels Roklub
Søndag den 31. oktober 2021 kunne Jels Roklub atter afholde båddåb. Denne gang for en dobbeltsculler, indkøbt for midler skænket af DGI og DIFs Forening,

Jels Roklub har modtaget en donation på 85.500 kroner, og de er blevet omsat til en dobbeltsculler, der blev indviet søndag.

Båden Njord har fået navnet fra den nordiske mytologi. Foto: Jels Roklub

Jan Noe, der stod for søgning af midler til båden, holdt dåbstalen.

Dobbeltsculleren er bygget i Portugal af Ave Rowing Boats og er en Prime-model. Den er importeret af guldfirer-roeren Thomas Ebert.

Annonce
Jan Noe stod for dåbstalen. Foto: Jels Roklub

Selvom det er en uskik at sætte en udøbt båd på vandet, så har dobbeltsculleren allerede været med til konkurrence, såvel som til træning. I år har det flasket sig sådan – af mange årsager – at de to nydøbte både i 2021 allerede har roet medaljer hjem, inden de er blevet døbt.

Der var en del af klubbens unge medlemmer med til indvielsen. Foto Jels Roklub

Båden kan roes af roere fra 65 kg og op til 95 kg. Lige nu er den rigget som en sculler (hvor hver af de to roere har to årer hver), men den kan også rigges til en sweep (hvor hver af de to roere har én åre hver).

Navn fra den nordiske mytologi

Eftersom Jels Roklub som hovedregel vælger navne fra den nordiske mytologi, skulle der graves dybt denne gang. Bådens navn er dog helt oplagt: Njord. Om navnet Njord kunne Jan Noe fortælle, at Njord er knyttet til havet og gud for søfart, herunder fiskeri og handel, vinde. En af roklubbens unge medlemmer, Ida Holm Haaning, døbte båden.

Lad båden være til glæde og gavn i mange år frem.

Nicklas Frost Davidsen kravlede op for at stryge standeren for sæson 2021. Foto: jels Roklub

Efter båddåb var der tid til en tur på søen, hvilket 17 medlemmer benyttede sig af. Dagens aktiviteter var ikke overstået, idet roklubben strøg standeren for sæson 2021. Formand Linda Saaugaard Hansen, holdt tale blandt andet om sæsonens begivenheder, bød velkommen til de nye medlemmer, og mindede om, at der også er aktiviteter og muligheder for at mødes i de kommende måneder. Nicklas Frost Davidsen kravlede op på stigen, mens standerstrygningssangen blev sunget. Dagen blev afsluttet med kaffe og kage i Foreningshuset.

Annonce
Annonce
Nytirsdag

Nu skal julemanden vækkes

Annonce
Annonce
Nytirsdag

December i Rødding Aktivitetshus, hvor hoved, krop og hænder er i gang

Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Pas på når du handler online på Black Friday

Nytirsdag

Rødding svømmere høstede medaljer

Nytirsdag

Kurt Jensen genvalgt: - Jeg er skuffet over de mange blanke stemmer

Nytirsdag

Dyreven holder foredrag i Rødding Eftermiddagshøjskole

Nytirsdag

Jule-cykeltur fra Pansergravene

Nytirsdag

Trylleri og magi trak fuldt hus

Nytirsdag

Rødding er ganske særlig

Nytirsdag

Historisk Årbog er klar til præsentation

Nytirsdag

Vojenskoret giver adventskoncert i Øster Lindet Kirke

Nytirsdag

Publikum er vendt tilbage til biografen for fuld styrke

Nytirsdag

Sygeplejerske åbner klinik i Skodborg

Nytirsdag

Julemandens Suttetræ har fået besøg

Nytirsdag

Camino Frøs Herred arrangerer juletur

Nytirsdag

Familieklubben får plads til flere

Nytirsdag

Fortryllende juleshow kommer til Rødding

Nytirsdag

Donation: Båddåb og standerstrygning i Jels Roklub

Nytirsdag

Jels-vikinger sender coronastøtte retur

Nytirsdag

Spejderne flyttede ind i Børnecentret

Nytirsdag

Trods hård modgang med kræft og hjerteproblemer: Lise og Ove Lindahl Petersen kan fejre diamantbryllup

Nytirsdag

Røddings Serie 1 hold er kommunens bedste

Nytirsdag

Det kolde gys: De Blå Istapper inviterer til åbent hus

Annonce