Annonce
Nytirsdag

En lærling lavet af noget helt specielt

Fra venstre ses indehaver hos PN Maskiner Torben Petersen, legatmodtager Rasmus Bohlbro Skou, værkfører hos PN Maskiner Carsten Johnsen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen og næstformand i Dansk Maskinhandlerforening Lars Søndergaard.
Rasmus Bohlbro Skou – beskæftiget hos PN Maskiner A/S i Troldkær – fik tildelt jubilæumslegat fra Dansk Maskinhandlerforening.
Annonce

Troldkær: Det blev en overrækkelse i festlige rammer, da Dansk Maskinhandlerforening var forbi PN Maskiner A/S i Troldkær for at overrække foreningens jubilæumslegat til Rasmus Bohlbro Sku.

Overrækkelsen skete ved PN Maskiners velbesøgte åbent hus-arrangement med et forventet besøgstal på cirka 1.200 gæster.

Næstformand i Dansk Maskinhandlerforening Lars Søndergaard sagde i sin tale til Rasmus:

- Da vi i bestyrelsen læste indstillingen, din arbejdsplads har sendt, var vi ikke i tvivl om, at denne unge mand har lavet noget helt specielt, er lavet af noget helt specielt og har ydet en ekstraordinær indsats. Du kan godt være stolt af alle de rosende ord, som din læreplads har skrevet om dig. Du er en ambitiøs ung mand, hvilket fremgår af dine uddannelsespapirer. Du har gennemført din uddannelse på talentspor, hvilket betyder, at 25 procent af undervisningen er på et højere niveau end det obligatoriske. Og så har du ovenikøbet bestået svendeprøven med et flot 12-tal. Så Rasmus - du har dæleme gjort det godt!”

Annonce

Kommer fra landbruget

Rasmus er vokset op på et landbrug og har også været i gang med at uddanne sig til landmand. Faktisk nåede han så langt, at han blev færdig som landbrugsassistent. Men tanken om hvor svært det er at blive selvstændig landmand fik ham til at skifte kurs.

- Jeg interesser mig meget for det tekniske og kan godt li at dykke ned i hydraulik, motor og el opgaver, så det var en naturlig vej at gå. Der er mange firmaer, der efterspørger landbrugsmaskinmekaniker, så det er altid muligt at få job. Og så er der noget helt specielt over høsten. Der er mange der ikke forstår, at man gider arbejde så længe om sommeren, men der er en særlig stemning omkring det, fortæller Rasmus.

I 2018 deltog Rasmus i Danmarks bedste lærling – landbrugsmaskinmekaniker. Om sin deltagelse siger Rasmus:

- Jeg blev prikket til af en lærer på Erhvervsskolerne Aars, og jeg synes det lød spændende. Derudover tænkte jeg, det kunne være en forberedelse til svendeprøven. Det var en test af mig selv at se, hvordan jeg reagerede, når jeg blev presset. Jeg vil helt klart anbefale andre at deltage i DBL – det er en stor oplevelse.

- Med hensyn til fremtiden har jeg ikke de store planer om at ændre noget lige nu. Jeg er rigtig godt tilfreds med at være her hos PN Maskiner. Det er dejligt at være en del af en stor forretning, fordi det giver en god fleksibilitet. Jeg har for nylig fået en helt ny servicebil, så jeg er meget ude hos kunderne og lærer noget nyt hver dag. Bare fordi man har fået et 12-tal i sin svendeprøve, er man jo ikke udlært. Jeg har speciale i traktorer og entreprenørmaskiner, men det er også en god udfordring at blive sendt ud til en presser, der er gået i stykker i høsten, siger Rasmus og fortsætter:

-Jeg har jo været en del væk på skole under min læretid, så nu glæder jeg mig til at opleve de forskellige sæsoner i en maskinforretning uden afbræk.

Annonce

Hænderne godt skruet på

Privat har Rasmus for et års tid siden købt hus med sin kæreste i Kolding, som de har brugt meget tid på at renovere.

- Vi har lavet det hele selv. Jeg har nok hænderne skruet godt på sådan generelt i forhold til det håndværksmæssige, og så er jeg ikke bange for at gå i gang med nogle projekter, siger Rasmus.

På spørgsmålet om hvorvidt pengene fra legatet skal gå til renovering, svarer den 23 årige mekaniker med et smil:

- Ej - det er vi færdige med, men jeg er nok nødt til at købe en lille kage her til arbejdet.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce