Annonce
Ny Tirsdag

Er du vild med dans?

Lars har i de sidste 14 år levet af at give al sin viden videre i form af undervisning til både børn, unge og voksne og starter nu hold i Lintrup.

Så glæd dig, for nu får Lintrup og omegn egen danseskole.

Annonce
For ca. 5 måneder siden arrangerede 27 par fra Lintrup og omegn en "Vild med dans"-aften i Lintrup forsamlingshus. Nu skulle det være! Og det skulle være den ægte vare; derfor kontaktede man den tidligere "Vild med dans"-deltager fra TV2, Lars Christensen, som har deltaget i det populære danseprogram med blandt andet skuespilleren Stine Steengade og tv-værten Mayianne Dinesen.
Til dagligt driver Lars danseskolerne Step By Step i henholdsvis Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.
De 27 par blev så begejstrede at det der skulle have været én dansetime blev til to en halv timer før deltagernes ben måtte give op - men de ville gerne have mere og spurgte promte om Lars ikke kunne komme til Lintrup i vintersæsonen og starte en danseskole.
Denne drøm for alle Lintrup og omegns danseinteresserede er hermed blevet realiseret. Danseskolen Step By Step med Lars Christensen ved roret åbner nu danseskole i Lintrups forsamlingshus hver mandag med start fra 2. september frem til 22. maj .
Der vil være alle former for dans og zumba i alle aldersgrupper - lige fra 3 år og opefter.
Lars har i sin dansekarriere, udover at have deltaget i TV2's "Vild med dans", vundet et utal af danske og nordiske mesterskaber og det er også blevet til 2 sølvmedaljer ved verdensmesterskaberne.
Han har danset på det danske danselandshold med blandt andet Jens Werner og Allan Tornsberg (kendt fra dommerpanelet i TV2's "Vild med dans").
De sidste 7 år i Sønderjylland og tidligere i København. Han har gjort mange danseglade dansere til danmarksmestre - det er også blevet til to guld-, en sølv-, 3 bronze-, en fjerde-, to femte og tre sjettepladser ved Verdensmesterskaberne i hiphop og disco. Lars har også flere sportsdanser-par som har vundet både danske og internationale mesterskaber; bl.a. Lorraine Throphy.
Så Lintrup og omegn – glæd jer - for nu skal der rockes og rulles - og hvem ved, måske kommer den næste danmarksmester fra Lintrup eller omegn.

- For dem der har lyst til det, skal da med til de mange danseturneringer der foregår hvert år i det danske land, siger Lars, som i øvrigt glæder sig til at møde en masse nye danseinteresserede i Lintrup forsamlingshus.

Lars har endvidere international dommerlicens og er medlem både af IDO (International Dance Organisation) og WDC (World Dance Council).
For alle danseinteresserede kan man se programmet for Lintrups forsamlingshus på: www.stepbystepdance.dk
Annonce
Annonce
Ny Tirsdag

Børnene besøgte dyrene i zoo

Annonce
Annonce
Ny Tirsdag

Gå et maraton med andre

Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Rødding-mesterskab i golf afviklet

Ny Tirsdag

Fra fuldt hus til tomme værelser

Ny Tirsdag

Så er der DM i grydelapper

Ny Tirsdag

Gymnastikforeninger i nyt samarbejde

Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Annonce