Annonce
Nytirsdag

Et nyt kunstværk skal på lærredet

Hos Eva's Flora bliver der budt på kunst, hygge og efterårsstemning lørdag den 28. september. Fra venstre er det Eva Christiansen, Kirsten Laugesen, Rie Hansen, Lone Stender, Bjarne Christiansen og Per Marschall. Foto: Dorthe Andresen
Igen i år bliver der mulighed for, at Rødding-borgerne kan være med til at skabe det kunstværk, der skal pryde årets vin hos Eva's Flora. Man kan også følge med i, hvordan et portrætmaleri bliver til.
Annonce

Rødding: Lørdag den 28. september står der både kunst, hygge og efterårsstemning på programmet, når Eva's Flora i Rødding i samarbejde med "Klatmalerne" fra Rødding Aktivitetscenter inviterer til "kunstuge" i uge 39.

Ligesom de foregående år foregår det i den hyggelige gårdhave hos Eva's Flora, hvor der vil være opstillet et stort - næsten tomt lærred - som alle, der har lyst, kan være med til at male på.

- Temaet i år er højskolens 175 års jubilæum. Så det skal være en hyldest til højskolen. Og Karsten Andersen har på forhånd malet et view af højskolen på maleriet, som man selv kan sætte sit præg på, fortæller Rie Hansen og Kirsten Laugesen, der begge er at finde på malerholdet i byens aktivitetshus.

Når kunstværket er færdigkreeret vil det - også ligesom tidligere år - kunne opleves som en flot etiket på vinen Årets Kunst 2020. En vin som kan købes hos Eva's Flora.

Annonce

Portrætmaleri

Udover selv at få lov til at male på det store fælles kunstværk, så vil man denne dag også på nærmeste hold kunne se, hvordan et portrætmaleri bliver til.

Det er Karsten Andersen, der tager opstilling i gårdhaven, hvor han vil male et portræt af Harly Hansen, der har sagt ja til at sidde model.

Derudover byder dagen også på smagsprøver på vin og æblegløgg, ligesom der i bedste efterårsstil bliver bundet fine solsikkebuketter.

Annonce

Kunst her, der og alle vegne

I løbet af uge 39 vil man rundt i byen kunne se små udstillinger af alle de flotte ting, som Rødding Arbejdende Værksteder i Rødding Aktivitetshus kreerer. Vil man se nærmere på, hvad aktivitetshuset ellers kan byde på, så bliver der i lighed med tidligere år inviteret til åbent hus lørdag den 5. oktober fra klokken 10 til 15.

Arrangementet holder værkstederne i samarbejde med Rødding Billardklub, så man også kan få mulighed for at prøve kræfter med billardsporten.

Men først gælder det kunsten - og alle er naturligvis velkomne til at kigge forbi hos Eva's Flora den 28. september fra klokken 10 til 14.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce