Annonce
Nytirsdag

Familiegård fik besøg af landmænd

Ægteparret Conny og Henning Hansen - og sønnen Jakob Hansen - der driver en gård med 180 årskøer og 127 hektar jord - havde besøg af interesserede kvægfolk, naboer og kunder, der ville høre om familiegården. Privatfoto
Familien Hansen lagde gård til, da knap 100 gæster var forbi for at høre om familiegården, hvor godt håndværk og gode vaner er i højsædet.
Annonce

Lintrup: Få dage inden forsamlingsforbuddet blev sænket yderligere lagde knap 100 interesserede kvægfolk, naboer og kunder vejen forbi Kongeåvej 144 i Lintrup, hvor de blev præsenteret for en veldrevet familiegård, hvor principperne om godt håndværk og gode vaner er i højsædet.

Det skriver Sønderjysk Landboforening i en pressemeddelelse.

Men hvad er godt håndværk og gode vaner? For familien Hansen - ægteparret Conny og Henning og sønnen Jakob - handler det om at være tæt på sine dyr: At man holder øje med køerne og har en god fornemmelse af, hvad der rør sig i stalden. At man har overblik over, hvordan dyrene har det og at man reagerer hurtigt, når det er nødvendigt.

I stalden bruger familien ingen overvågning i form af Heatime, malkerobotter eller andet management software. De tilser selv dyrene. Det er fortrinsvist Jakob, der tager sig af livet i staldene, mens Conny står for regnskabet, og Henning har ansvar for arbejdet i marken.

Jakob begyndte at tage del i driften af gården for godt to år siden. Driftstallene tyder på, at han gør det godt, for der er god sundhed blandt dyrene, lav dødelighed og køerne yder godt. Tallene ligger over landsgennemsnittet, og de er steget betydeligt indenfor de seneste to-tre år.

Annonce

Godt foder og gode ben

Der er nul tolerance overfor dårligt foder. Foder til dyrene skal være af en super kvalitet. Det betyder blandt andet, at han passer ensilage-stakkene godt. Det kunne deltagerne opleve ved selvsyn under rundturen først på aftenen.

Her kunne de se en velpasset og trimmet grovfoderstak med en del dæk og vægt henover, hvilket gør, at der ikke kommer luft ind under plastikken. Det kræver en del arbejde med hele tiden at afdække stakken, men det betyder også, at ensilagen holder sig godt uden at mugne. Derudover bruges der en del tid på dyrenes klove, så der ikke opstår problemer med benene.

Klovene bliver beskåret tre gange årligt, og derudover sørger familien selv for at kigge klovene jævnligt igennem, og indimellem filer de dem selv til, så de sikrer, at dyrene altid går godt.

Annonce

Hold øje med dyrene

Jakob Hansen pointerede flere gange, at dyrene skal tjekkes og holdes under opsyn. Et dyr, der skranter, skal opdages, inden det bliver rigtig syg.

Er et dyr utilpas, så behandles det med det samme. Det gælder også, hvis man opdager det sent om aftenen.

- Vi venter ikke til næste dag, men handler med det samme, pointerede Jakob. På den måde undgår vi, at koen bliver rigtig syg. Jeg sparer penge – og tjener faktisk flest penge efter klokken 18 ved at være hos dyrene døgnet rundt.

Hurtig reaktion og rettidig omhu gælder også i forhold til dyr, der for eksempel har mistet appetitten. Det skyldes ofte dehydrering og afhjælpes ved, at koen pumpes med vand og altså tvinges til at drikke. Det lyder måske voldsomt, men det resulterer stort set altid i, at koen får sin ædelyst igen og dermed atter trives.

Annonce

Hellere lille og vågen

I forbindelse med at Jakob kom hjem på gården og blev en del af bedriften, overvejede familien at bygge ny stald. Den idé er indtil videre lagt på hylden. I stedet vil Jakob først blive rigtig god til at passe køer, som han selv sagde. Hellere blive bedre, før du bliver stor. Eller sagt på en anden måde: Hellere styrke sine gode vaner og det gode håndværk – fremfor at eskalere noget, der ikke fungerer optimalt.

Bedriftsbesøget var arrangereret i samarbejde med Sønderjysk Landboforening og Syddansk Kvæg.

Annonce
Annonce
Nytirsdag

ABC har årets julevin klar

Annonce
Annonce
Nytirsdag

Præsidentskifte hos soroptimisterne

Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Økonomisk støtte fra uventet kant

Nytirsdag

Kunsten rykker igen ind i butikken

Nytirsdag

Rekordmange gæster i Glad Zoo

Nytirsdag

Vandring, fortælling og suppe

Nytirsdag

Glad Zoo er med i dokumentarserie

Nytirsdag

Naser Khader gæster Rødding Sognekirke

Nytirsdag

Mobil testenhed kommer til Rødding

Nytirsdag

OL Revision bliver i Rødding

Nytirsdag

Skønne uger i Hundredemeterskoven

Nytirsdag

Familiegård fik besøg af landmænd

Nytirsdag

Det er helt OK med Kenneth

Nytirsdag

Sarah kom som sendt fra himlen

Annonce