Annonce
Nytirsdag

Faste testdage: Mandag og onsdag kan man fortsat blive testet for covid-19 i Vejen og Rødding

Fremover bliver det muligt fast at blive testet om mandagen ved Rødding Centret. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Et nyt tilbud fra Vejen Kommune og Region Syddanmark sikrer, at man fortsat kan få en test for covid-19 her i kommunen. Om mandagen kan man blive testet ved Rødding Centret.

Rødding: Med udgangen af denne måned lukker muligheden for at få en hurtig covid-19 test i Vejen Idrætscenter, hvor Falck har tilbudt lyntest, hvor borgere fra Vejen Kommune har haft mulighed for at blive testet.

Men der kommer der en anden mulighed for at blive testet lokalt, oplyser Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Ambulance Syd rykker ind med to faste testdage i Vejen Kommune. Her kan man få en PCR-test, der regnes for den mest præcise.


Det er rigtigt positivt, at vi nu får mulighed for at tilbyde flere borgere at blive testet. På den måde er vi med til at mindske risikoen for smittespredning, ikke mindst for de borgere som fortsat går på arbejde hver dag.

Egon Fræhr, borgmester, Vejen Kommune


Det nye tilbud kommer, fordi regeringen opfordrer alle, der fysisk går på arbejde, til at lade sig teste en gang om ugen. Det nye tilbud kommer som et samarbejde mellem Region Syddanmark og Vejen Kommune.

- Det er rigtigt positivt, at vi nu får mulighed for at tilbyde flere borgere at blive testet. På den måde er vi med til at mindske risikoen for smittespredning, ikke mindst for de borgere som fortsat går på arbejde hver dag, siger borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr, i pressemeddelelsen.

Annonce

Mandag og onsdag

Både mandag og onsdag vil Ambulance Syds testenhed være tilstede i henholdsvis Rødding Centret og Vejen Idrætscenter. Der er tale om PCR-test (Svælgpodninger), der foretages uden tidsbestilling.

Test for covid-19 i Vejen og Rødding

  • Hver mandag mellem kl. 8.30 og 17.30 er testbilen fra Ambulance syd tilstede i Rødding Centret, Søndergyden 15, Rødding.
  • Hver onsdag mellem 8.30 og 17.30 er testbilen fra Ambulance syd til stede i Vejen Idrætscenter Vejen idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen.
  • Borgere fra fem år kan komme og blive testet.
  • Medbring sygesikringsbevis.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Rekordoverskud i landboforening

Nytirsdag

Martin åbner sit eget autoværksted

Annonce