Annonce
Nytirsdag

Fire årtier med flugtskydning

Peter Nørregaard var medlem af bestyrelsen i 25 år og formand fra 2002 indtil i år, hvor han overlod posterne til andre i foreningen. Foto: Dorthe Andresen
Skodborg Flugtskydning markerede sit 40-års jubilæum med flere skydninger for medlemmerne på flugtskydningsbanen ved Skudstrup.
Annonce

Skudstrup: Et rigtig godt fællesskab, hvor man står sammen og gerne hjælper til, når der er brug for frivillige hænder. Og hvor den største glæde er at være med til at hjælpe andre til at blive bedre til at skyde - så jægerne, når de går på jagt, rammer plet hver gang.

Det er noget af det, der kendetegner foreningen Skodborg Flugtskydning. I hvert fald hvis man spørger 66-årige Peter Nørregaard. Og han ved, hvad han taler om. For han har siddet i foreningens bestyrelse i 25 år, og han har været formand fra 2002 indtil februar i år, hvor han overlod posten til Carsten Grønborg.

- Vi lærer folk at skyde, så de kan ramme vildtet. Det er en stor fornøjelse at hjælpe folk, siger Peter Nørregaard, der også er et af fire æresmedlemmer af Skodborg Flugtskydning og har modtaget Jægerforbundets bronzenål.

Skytterne tager plads bag træhegnet og giver selv tegn, når de er klar til at få ram på lerduerne, når de kommer flyvende. Foto: Dorthe Andresen
Annonce

Jubilæum blev fejret

Peter Nørregaard var denne dag mødt frem ved flugtskydningsbanen i Skudstrup, hvor han sammen med en stor del af foreningens 200 medlemmer skulle bruge dagen på at markere, at foreningen i år kan fejre sit 40 års jubilæum.

Dagen skulle blandt andet bruges på forskellige skydninger, og det hele skulle så afsluttes med helstegt pattegris ud på aftenen. For fire årtier skulle fejres - både på og udenfor skydebanen.

Selvom det er Skodborg Flugtskydning, der ejer banen for enden af Knagmøllevej i Skudstrup, så er det ikke kun foreningens medlemmer, der bruger banen til træning og holdskydning. Det gør også flere lokale jagtforeninger, blandt andet Askov-Malt Jagtforening, ligesom banen også bruges i forbindelse med turneringer.

- Men vi har også firmaskydninger og polterabender. Jeg tror, at vi sidste år havde 80 dage, hvor der var forskellige arrangementer. Og mange firmaer kommer igen og igen, fortalte Peter Nørregaard, inden han satte kursen mod banen, hvor der var fuld gang i de første jubilæums-skydninger.

Cirka midt i billedet flyver en orange lerdue, som det så gælder om at få ramt. Lerduerne er biologisk nedbrydelige, så de ikke skader naturen. Foto: Dorthe Andresen
Skodborg Flugtskydning har 200 medlemmer, og flere af dem var mødt frem til jubilæumsarrangementet. Foto: Dorthe Andresen
Geværer i venteposition til det blev deres ejermænds tur til at skyde. Foto: Dorthe Andresen
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce