Annonce
Nytirsdag

Frøs har fundet sin nye administrerende direktør

Bestyrelsesformand for Frøs Sparekasses, Jørgen Kring Jensen, og Max Hovedskov, der er ny administrerende direktør for Frøs Sparekasse, der har hovedsæde i Rødding. Pressefoto
Den 1. december begynder 56-årige Max Hovedskov som administrerende direktør for Frøs Sparekasse, der har hovedsæde i Rødding.
Annonce

Rødding: Bestyrelsen i Frøs Sparekasse har siden begyndelsen af året arbejdet på at finde den helt rigtige profil til at lede sparekassen videre og forfølge målene i sparekassens strategi, Kurs22.

Skiftet sker efter sparekassens tidligere administrerende direktør, Henning Dam, først på året forlod sparekassen for at indtræde i Sydbanks direktion.

- I Max Hovedskov har bestyrelsen fundet de kvalifikationer, sparekassen har brug for, siger bestyrelsesformand for Frøs Sparekasse, Jørgen Kring Jensen, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at processen med at finde en ny direktør har taget længere tid end forventet. Dette skyldes primært corona-situationen, som satte mange ting på pause, men det har absolut ikke skortet på kvalificerede ansøgere til jobbet i sparekassen, der har base i Rødding og et lokalt filialnet i hele Syd- og Sønderjylland.

Annonce

Direktør i Rønde

Max Hovedskov har senest været direktør for Rønde Sparekasse, og tager derudover solid erfaring med sig fra en årrække som administrerende direktør for Østjydsk Bank. Forståelsen for og erfaringen med drift af et pengeinstitut på størrelse med Frøs Sparekasse, har været afgørende for, at bestyrelsen har valgt at ansætte Max Hovedskov, forklarer Jørgen Kring Jensen.

Netop erfaring har Max Hovedskov en masse af. Han har de seneste 35 år haft mange forskellige jobs i den finansielle sektor. Herunder som ansvarlig for først privat- og siden erhvervskunder, samt ikke mindst solid ledelseserfaring på direktionsniveau, som er vigtig for at lykkedes med få en hel organisation med sig.


I Max Hovedskov har bestyrelsen fundet de kvalifikationer, sparekassen har brug for.

Jørgen Kring Jensen, bestyrelsesformand, Frøs Sparekasse


Det har ikke afskrækket Frøs Sparekasses bestyrelse, at Max Hovedskov stod i spidsen for Østjydsk Bank, da banken i 2018 måtte opgive at fortsætte som selvstændigt pengeinstitut og i stedet blev opkøbt af Sparekassen Vendsyssel.

- Vi har gjort vores hjemmearbejde og vurderet, at afviklingen ikke kan bebrejdes Max Hovedskovs ledelse og driftsmæssige tiltag, der imidlertid ikke kunne afbøde konsekvenserne af en høj udlånsvækst og risikofyldte udlån, som alle blev etableret før finanskrisen i 2008, og derfor før Max Hovedskov kom til banken, siger Jørgen Kring Jensen.

Annonce

Flytter til området

For Max Hovedskov betyder ansættelsen i Frøs Sparekasse også en snarlig flytning til Syd- og Sønderjylland.

- Det bliver et spændende, nyt kapitel for min familie og mig - i første omgang skal jeg hurtigst muligt finde en midlertidig base. Mest af alt glæder jeg mig til at bidrage til, at Frøs Sparekasse kan fortsætte den flotte udvikling, som sparekassen år efter år præsterer. Jeg ser, at sparekassens potentiale er endnu større, og dét skal jeg sammen med medarbejderne i Frøs Sparekasse folde ud til glæde for både privatkunder og virksomheder i Syd- og Sønderjylland, siger Max Hovedskov.

Frøs Sparekasse har en ambition om sund vækst i de kommende år både på private kunder og i forhold til at være en stærk sparringspartner for erhvervslivet. Således er det også sparekassens erhvervsdirektør Grethe Harmuth, der har været og fortsat er konstitueret som administrerende direktør for Frøs Sparekasse indtil Max Hovedskov tiltræder stillingen den 1. december 2020.

- Ligesom mange andre pengeinstitutter, har vi mærket corona-situationen påvirke sparekassens forretning, men vi gik ud af 2019 stærkere end nogensinde, så der er et solidt fundament at bygge videre på. På baggrund af resultatet for årets første tre kvartaler, forventer jeg bestemt, at sparekassen også leverer et tilfredsstillende resultat for 2020, siger bestyrelsesformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Ny flot bro er på plads

Nytirsdag

Vandretur på den lokale camino

Nytirsdag

Julemænd tager imod byens gæster

Nytirsdag

Ny udstilling hos Design Classique

Annonce