Annonce
Ny Tirsdag

Hjemstavnsgården er klar til at tage imod gæster igen

Svend Dixen, formand for Hygum Hjemstavnsgård, fortæller, at de frivillige det meste af tiden under corona-nedlukningen har været i gang. Arkivfoto: Martin Ravn
Hjemstavnsgården i Sdr. Hygum tager hul på højsæsonen onsdag den 24. juni. De frivillige har været i gang, mens der var lukket for gæster.
Annonce

Sdr. Hygum: Det er lidt ligesom, når køerne skal på græs for første gang i foråret.

I hvert fald glæder de frivillige på Hygum Hjemstavnsgård sig rigtig meget til at åbne for gæster igen. Og det sker onsdag den 24. juni.

- Nu håber vi så bare, at der begynder at komme nogle folk, når vi åbner op, siger Svend Dixen, der er formand for Hygum Hjemstavnsgård.

Men selvom der siden den tvungne lukning tilbage i marts ikke har været gæster på hjemstavnsgården, så har de frivillige haft mulighed for at komme og arbejde.

- Vi har ikke været der allesammen på samme tid. Det er langsomt øget. For lang tid siden var det kun ganske få, der var her. Da havde vi næsten ikke noget om onsdagen. Men der er langsomt kommet flere til, men vi kunne stadig holde afstand, fortæller Svend Dixen.

Onsdag er nemlig den dag, hvor de cirka 25 frivillige kvinder og mænd mødes for at arbejde og vedligeholde stedet.

Annonce

Ikke så hårdt ramt

Svend Dixen fortæller, at selvom hjemstavnsgården måtte lukke, så har det ikke haft den store betydning - i hvert fald ikke økonomisk.

- Vi er ikke blevet hårdt ramt økonomisk. Vi har en fornuftig økonomi, så vi har ikke været særlig trængt, siger Svend Dixen.

For heldigvis for hjemstavnsgården, så begynder højsæsonen for arrangementer først i juli.

- Vi plejer ikke at have de helt store arrangementer her først på året. Det eneste, vi har sagt farvel til, er vores historiske dyrskue, det får vi ikke i år. Vi skulle også have haft pilefestival i august, men det får vi heller ikke, som vi plejer. Men vi laver selv noget med håndværkerstande, fortæller Svend Dixen.

Annonce

Stor renovering

Noget af det, som der har været tid til under nedlukningen - udover det almindelige vedligehold af stedet og pasning af udendørsarealerne - har været det gamle køkken, som har fået en gedigen overhaling.

Sommerens arrangementer

Hygum Hjemstavnsgård åbner onsdag den 24. juni. Derefter vil der dagligt være åbent fra klokken 11 til 16 frem til den 31. august.

18.-19. juli - begge dage fra klokken 10 til 16 - er der "Landsbyen i arbejde" med fuld aktivitet i alle kroge på det levende museum.

8.-9. august - begge dage fra klokken 10 til 16 - er der arbejdende værksteder med fokus på pil.

20.-23. august - alle dage fra klokken 10 til 16 - er der høstdage, hvor man kan opleve høsten som i gamle dage.

Der er børnedyrskue lørdag den 22. august - man skal huske tilmelding til dyrskuet.

- Køkkenet trængte voldsomt til at blive renoveret, det var jo med kælder under. Den er fyldt op. Og så er der ellers lagt isolering og gulvvarme, flisegulv og fliser på vægge, og rustfrit inventar kommer der også ind. Så det bliver rigtig godt, siger Svend Dixen, der ikke er nervøs for, at der nu igen må komme gæster.

For hjemstavnsgården har taget alle de forbehold, den skal med både afstand og håndsprit.

- Nu er vi så heldige, at det er udendørs meget af det. Så vi har nemt ved at holde afstand. Det, vi lige skal passe på med, er, når vi er inde i bygningerne - med at lede folk de rigtige veje rundt, så der bliver en form for ensretning. Så kan vi godt forsvare det, vi laver, siger Svend Dixen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Mest læste

Annonce