Annonce
Ny Tirsdag

Hverdagen i Galaksen er anderledes end før corona

Der hygges i uderummet med massage. Her er det en burger, der bygges. Der afsluttes med at den der har givet massage lægger sig ovenpå den anden som låget på burgeren. Privatfoto
Karina Kristensen, pædagog i Galaksen, fortæller her om, hvordan hverdagen typisk ser ud, mens coronakrisen har lammet samfundet.
Annonce

Rødding: I Galaksen er hverdagen siden den 13. marts blevet noget anderledes, end den var før corona.

I perioden fra 13. marts til 15. april har der været mulighed for nødpasning af de børn, hvis forældre varetog kritiske funktioner i samfundet.

Den 15. april åbnede Galaksen så op til en anderledes hverdag. Dagen starter for alle børn med håndvask. I børnehaven er det forældrene, der hjælper deres børn med at vaske hænder, inden de kommer ind på legepladsen. I vuggestuen bliver børnene modtaget i døren, hvorefter de og et pædagogisk personale går ud og vasker hænder. I børnehaven er børnene delt ind i mindre grupper, som hver har deres zone på legepladsen. Grupperne er i den samme zone en uge aa gangen, hvorefter de flytter til en ny zone.

Den 28. april kom der pludselig to lærere fra Rødding Fri Fag og Efterskole med en kasse til de voksne i Galaksen. I kassen var der små poser med småkager og et brev, hvor de anerkender vores arbejde under de nye omstændigheder og med de forholdsregler, vi arbejder under.

Karina Kristensen, pædagog i Galaksen

Annonce

Stor forståelse

Selvom det er en anderledes hverdag, der nu er i Galaksen er både personale og børn glade for at være tilbage. Galaksen har oplevet stor forståelse fra alle forældre i forhold til alle de nye retningslinier og den nye hverdag, hvilket personalet sætter stor pris på.

Trods corona er pædagogikken stadig i fokus i Galaksen. I de små grupper, i børnehaven, bliver der sat pædagogiske aktiviteter i gang. Der bliver lavet kartoffelfælder, malet på sten, spillet krible/krable bingo, gået tur til søen for at fange haletudser og meget andet.

I vuggestuen er Zandra, som er studerende, i gang med et digitaliseringsforløb med de ældste børn. Her er der bl.a brugt programmerne wewideo og bookcreator til at lave små film af børnene og digitale bøger. Filmene og bøgerne ses på væggen, ved hjælp af en lille projektor ude i barnevognskuret, hvor vuggestuen har lavet et læringsmiljø. Ligeledes er projekterne brugt til legen “fang sommerfuglen”, hvor Zandra lader et billede af en sommerfugl flytte rundt på vægge og loft, til sidst åbnes døren, og sommerfuglen flyver ud. En leg der vakte meget begejstring.

Annonce

Positive overraskelser

Den nye hverdag har også betydet positive overraskelser for personalet i Galaksen. En tidligere pedel, Jørn Jensen, kontaktede Galaksen og tilbød at udlåne sit partytelt til børnehaven. Dette er vi meget taknemmelige for. Det betyder at børn og voksne nu har et sted at søge ly i både regn, vind og sol.

Den 28. april kom der pludselig to lærere fra Rødding Fri Fag og Efterskole med en kasse til de voksne i Galaksen. I kassen var der små poser med småkager og et brev, hvor de anerkender vores arbejde under de nye omstændigheder og med de forholdsregler, vi arbejder under.

Derudover har der været forældre, der har rost Galaksen for den måde, de har taklet den nye hverdag på. De fortæller, at deres børn er glade og trygge ved at være i Galaksen trods corona, og det er jo det allervigtigste.

Det pædagogiske personale er glade og taknemlige over, at så mange tænker på både børn og voksne i den tid, det vil vi gerne sige tusind tak for.

Nogle af børnene i den mellemste gruppe i børnehaven laver kartoffelfælder til at fange f.eks. bænkebidere.
Partyteltet er udlånt af den tidligere pedel Jørn Jensen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Så er der DM i grydelapper

Ny Tirsdag

Gymnastikforeninger i nyt samarbejde

Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce