Annonce
Ny Tirsdag

Jels-roere kom hjem med både guld- og bronzemedaljer

Jels-roerne Marius Thomsen, Mikkel Noe, Nicklas Davidsen og Anette Hansen vendte hjem fra JM i indendørsroning med bronzemedaljer. Anette Hansen roede derudover en guldmedalje hjem i letvægt senior B. Privatfoto
Roerne Anette Hansen, Nicklas Davidsen, Mikkel Noe og Marius Thomsen fra Jels Roklub klarede sig rigtig godt, da de deltog ved de åbne jyske mesterskaber i ergometerroning.
Annonce

Jels: Jels Roklub var repræsenteret med fire roere, da der blev afviklet Jysk Mesterskab i indendørsroning i Aarhus, nemlig Nicklas Davidsen, Mikkel Noe, Anette Hansen og Marius Thomsen.

Nicklas Davidsen og Mikkel Noe lagde ud i U17 drenge med at få henholdsvis en fjerde- og en sjetteplads. Begge roede gode tider på 2000-meteren, og Mikkel Noe slog sin egen personlige rekord med hele 20 sekunder.

Derefter var det Anette Hansen, der var i aktion i letvægt senior B løbet. Hun klarede sig rigtig godt, for det lykkedes hende at ro sig til en flot guldmedalje.

Mesterskabets sidste løb for de fire Jels-roeres vedkommende var den store finale for alle klubberne - klubstafetten.

Det meget unge Jels-hold formåede at holde sin føring i første heat hele vejen i mål. Bagefter sad de nervøse og ventede på, om nogle hold fra andet heat kunne slå den hurtige tid. Desværre måtte de se sig slået med marginaler, men Jels-holdets roere kunne vende hjem med bronzemedaljer om halsen.

Nicklas Davidsen, forrest i billedet, og Mikkel Noe, bagest, lagde ud i U17 løbet med henholdsvis en fjerde- og sjetteplads. Privatfoto
Annonce

Satset på ungdomsroning

- Jels Roklub har de seneste år satset meget på ungdomsroningen, og dette stævne er endnu et bevis på, at satsningen har båret frugt, siger Linda Saaugaard Hansen, der er formand for Jels Roklub.

Hun fortæller, at Nicklas Davidsen og Mikkel Noe i december også fik fine placeringer til EuroSlide i Gladsaxe, hvor de blandt andet tog bronze med roere fra Odense.

- Succesen, vi ser nu, har krævet hårdt og målrettet arbejde fra hele roklubben, roerne, trænerne og deres familier, siger Linda Saaugaard Hansen og tilføjer:

- Men roklubben vil fortsat udvikle og forny sig, så Jels Roklub er som altid på udkig efter sponsorater til at fortsætte det gode arbejde, der er sat i gang i forhold til at gøre rosporten attraktiv.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Mest læste

Annonce