Annonce
Ny Tirsdag

Jels-roere kom hjem med guld- og bronzemedaljer

Nicklas Davidsen og Mikkel Peter Noe på vandet. Privatfoto
Det blev til to guldmedaljer, en bronzemedalje og flere flotte placeringer, da Jels Roklub havde roere med ved Holstebro Regatta.
Annonce

Jels: Jels Roklub har haft deltagere med til Holstebro Regatta.

- Det var en fin dag. Lidt regn og rusk slap vi ikke for, hvilket ikke ødelagde den gode stemning, men gav selvfølgelig udfordringer på vandet, fortæller Linda Saaugaard Hansen, formand og sekretær i Jels Roklub, i en pressemeddelelse.

Jels Roklub havde i alt ni forskellige roere på vandet – og nogle af dem roede mere end én gang.

Roere kom kom hjem med to guldmedaljer og en bronzemedalje. Juniordrenge U15 i såvel single- som dobbeltsculler var oppe at bide skeer med landets helt store roklubber (Hadsund, Holstebro og Bagsværd). Her er Jels henholdsvis 11. bedst og sjette bedst.

I junior U19 piger singlesculler blev det til en tredjeplads, og i Åben kvinder letvægt singlesculler blev det til en fjerdeplads – slået med 10/100 sekunder af tredjepladsen. Guldmedaljer blev roet hjem i Åben mænd letvægt singlesculler, samt i Junior U15 drenge EDON, hvor også bronzemedaljen kom i hus.

Mikkel Peter Noe på den øverste plads på medaljeskamlen. Privatfoto

Til regatta blev formanden for Jels Roklub opsøgt af træneren fra Kraftcenter Odense (der skal spotte og træne unge roere i vores område), som var positivt overrasket over Jels Roklubs store deltagelse – og velsagtens også resultater.

Jels Roklub er Sydjyllands største roklub, hvad unge medlemmer angår, med 19 unge medlemmer i alderen 13-19 år, som kommer fra et stort opland. De unge udgør således en fjerdedel af klubbens medlemmer, hvilket er unikt for roklubberne på landsplan. De unge roere har et godt kammeratskab, og roer/træner en-tre gange ugentligt året rundt.

- Sammenligner vi derimod Jels Roklub med øvrige klubber til Holstebro Regatta, er Jels en "amatørklub." Vi sejrer på lysten og fri træning. Roklubben har ingen sponsorer, mangler materiel – vi har sådan set for få både og årer, og har ikke deciderede trænere, men nogle super engagerede instruktører, roere og forældre. Og selvom man nogle gange roer i en singlesculler, er roning i høj grad en holdsport, siger Linda Saaugaard Hansen.

Udover at holde det gode humør oppe, er der også et stort arbejde med at søge fonde og sponsorer.

- Det kunne være fedt med flere både, flere årer, ens klubtøj, sponsorer til deltagelse i flere regattaer. Samtidig skal øvrige både og roere i Jels Roklub naturligvis ikke forbigås, altså dem, der ikke nødvendigvis deltager i kaproning. Disse bådtyper kan også bruge nye årer og ny båd. Så vi hviler ikke på laurbærene, siger Linda Saugaard Hansen.

Annonce
Annonce
Ny Tirsdag

Indvielse af Camino Frøs Herred

Annonce
Annonce
Ny Tirsdag

Rødding-mesterskab i golf afviklet

Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Fra fuldt hus til tomme værelser

Ny Tirsdag

Så er der DM i grydelapper

Ny Tirsdag

Gymnastikforeninger i nyt samarbejde

Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce