Annonce
Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

61-årige Karin Paasch, Jels, har den 6. september 30-års jubilæum hos Lindab i Jels. Privatfoto
Karin Paasch, der bor på Ørstedvej i Jels, har den 6. september 30-års jubilæum hos Lindab i Jels.
Annonce

Jels: Gennem årene er det blevet noget nemmere at planlægge bilernes ruter, når de kører ud med varer fra Lindab i Jels. Og de kører ikke kun i Danmark, men også i Tyskland, og kunderne er både tømmerhandlere og private.

- Danmark og Tyskland er delt op i geografiske områder, og i hvert område planlægges kørslen fra dag til dag, fortæller 61-årige Karin Paasch, der har sit daglige arbejde i "Forsendelsen" hos Lindab Profil i Jels.

Søndag den 6. september runder hun en milepæl - da har hun nemlig været ansat på Finnmarken i Jels i 30 år.

Hvor mange biler, der dagligt skal ud til hvor mange kunder, er svært at sige. Det svinger meget. En opgørelse fra Forsendelseskontoret viser, at i 2019 blev der planlagt 3.200 bilers kørsel. De kørte ud til 46.000 kunder. For at komme ud til dem, skulle der køres lige knap 2 millioner kilometer. Sammenlagt i Danmark og Tyskland.

Annonce

Lindab overtog

Da Karin Paasch kom til Finnmarken i Jels i 1990, hed virksomheden Ranilla, var finskejet og producerede ventilationsudstyr. Men to år senere gik moderselskabet konkurs, og bygningerne blev overtaget af Lindab.

Der var ikke mange ting i produktionen og på lageret, som Karin Paasch ikke nåede at prøve i de to år, hun arbejdede hos Ranilla.


Det var dengang, vi sad med landkort og prikkede ruterne ind. De første måneder i Jels stod jeg i en vindueskarm og skrev kørselsruter ud i hånden, før jeg fik et skrivebord.

Karin Paasch, 30-års jubilar hos Lindab i Jels


- Jeg var lidt over det hele. Det var vi jo dengang. Da Lindab overtog bygningerne, blev produktionen af profilerede tag- og vægplader flyttet fra Tinglev til Jels. Jeg var hos Lindab i Tinglev i tre måneder. På det tidspunkt var jeg så småt begyndt at arbejde med planlægning af kørslen ved siden af andre opgaver. Det var dengang, vi sad med landkort og prikkede ruterne ind. De første måneder i Jels stod jeg i en vindueskarm og skrev kørselsruter ud i hånden, før jeg fik et skrivebord, fortæller Karin.

Annonce

Kontakt med mange

Hun har daglig kontakt med mange - både chauffører, kunder, salg, produktion og lager. Nu foregår planlægning af kørslen via et computerprogram, som gør arbejdet væsentligt nemmere. Ud over at planlægge kørsel sammen med transportchef Hartmut Rahn, tager Karin Paasch sig af fakturering og andet forefaldende kontorarbejde.

Og Karin Paasch er glad for sin arbejdsplads.

- Lindab er en god arbejdsplads. Jeg har gode kolleger og et godt job, så det har ikke været nødvendigt at se mig om efter noget andet, siger hun med et smil.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Mest læste

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Nytirsdag

Kunsten at arbejde med glas

Annonce