Annonce
Nytirsdag

Kenneth er årets købmand: Det er resultatet af en fælles indsats

Kenneth Ørvad, der i lidt over seks år har været uddeler i SuperBrugsen i Jels, er blevet kåret som Årets købmand i SuperBrugsen-kæden. Han slår dog fast, at prisen er et resultat af en fælles indsats fra alle i SuperBrugsen. Privatfoto
Kenneth Ørvad, uddeler i SuperBrugsen i Jels, er kåret som årets købmand i SuperBrugsen-kæden. Prisen er et resultat af en fælles indsats med bestyrelsen og SuperBrugsens medarbejdere.

Jels: - Det er da dejligt. Det kan godt være, at det er mig, der har fået prisen, men det er en fælles indsats med mine medarbejdere. Men det betyder jo, at vi gør noget af det rigtige.

Sådan siger Kenneth Ørvad, der i lidt over seks år har været uddeler i SuperBrugsen i Jels, efter at han er blevet kåret som Årets købmand i hele SuperBrugsen-kæden.

For at komme i betragtning til titlen, bliver forretningen blandt andet målt på medarbejdernes trivsel, kundernes loyalitet, driftsforbedringer og omsætning. Og på alle de parametre ligger SuperBrugsen, der i alt har omkring 37 ansatte, altså i toppen.

- Det hele er gået op i en højere enhed. Det er første gang, titlen uddeles i SuperBrugsen-kæden, men det er da særdeles godt at få Jels på landkortet, siger Kenneth Ørvad og tilføjer:

- Det er et rigtig flot resultat. Jeg er da også stolt, men vi gør også alt for at optimere hele tiden og skabe resultater. Det er jo det, man skal i dag, for også at kunne videreudvikle butikken.

Kenneth Ørvad, til venstre, ses her i selskab med Jørgen Sellebjerg, der er formand for SuperBrugsens bestyrelse. I bestyrelsen er der naturligvis også glæde over, at den fine titel er havnet i Jels. Arkivfoto: Jørgen Schultz

Også i bestyrelsen for SuperBrugsen er der stor glæde over, at butikken i Jels løb med den flotte titel.

- Vores uddeler i SuperBrugsen i Jels, Kenneth Ørvad, er blevet kåret til Årets Købmand i SuperBrugskæden. Kåringen er sket på baggrund af opnåede resultater inden for omsætningsfremgang, kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed m.m. Vi er glade for og stolte af, at vi i Jels har Danmarks bedste købmand i SuperBrugsen. Stort tillykke til Kenneth og personalet med titlen Årets Købmand, skrev bestyrelsen blandt andet på brugsens Facebookside.

Annonce

Bliver svært at gentage

Om der også skal hives en flot titel til Jels næste år, er naturligvis svært at spå om på nuværende tidspunkt, men både uddeler, medarbejdere og bestyrelse vil helt sikkert gøre, hvad de kan.

- Men det bliver svært, fordi vi havde et fantastisk år sidste år, hvor alt gik op i en højere enhed. Specielt i vores slagterafdeling/delikatesse, der har vi lavet en rigtig god omsætningsvækst, og indtjeningen her er i hvert fald medvirkende til det. Så hvis vi bare kan bibeholde det niveau, vi var på sidste år, så er jeg meget godt tilfreds, lyder det fra uddeleren, der i hvert fald det næste års tid kan glæde sig over, at den fine titel hører til i Jels.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Landsbymuseum slår snart dørene op

Nytirsdag

Rekordoverskud i landboforening

Annonce