Annonce
Ny Tirsdag

Knallerter skal igen til træf i Fole

Der vil være masser af tilskuere, når der er knallerttræf i Fole. Privatfoto
Lørdag den 29. juni er det igen blevet tid til det store knallerttræf i Fole.
Annonce

Fole: Fole Knallertræf har fundet sted siden 2011, og træffet havde sidste år 1003 registrerede knallerter og mere end 3000 besøgende.

Arrangementet er gratis med mulighed for overnatning, og hele overskuddet bliver ligeligt fordelt mellem tre foreninger til glæde for børn, spejder og borgere i lokalområdet.

- Fole Knallertræf har en bred målgruppe og er et alletiders udflugtsmål. Sidste år blev det dokumenteret, at vores gæster kommer fra hele Danmark, fra Skagen til Tønder, Fyn, Odsherred til Bornholm, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Knallerttræffet finder sted på adressen Vestermarksvej i Fole.

Pladsen åbner klokken 11. Klokken 12.30 begynder knallertkøreturen. Knallerterne er tilbage på pladsen klokken 14. Herefter er der blandt andet rullefelt, "Hurtigste knallert å æ havn," udtrækning af præmier, og klokken 18 er der fællesspisning.

Fra klokken 19 er der live-underholdning med de to bands 6feet og Black Betty.

- Til knallerttræffet kommer folk for at nørde om det tekniske og få brændstof i blodet med gutterne, for sammenholdet, beundre andres køretøjer, fest og musik, samt med en urokkelig overbevisning om at vinde én af de hovedpræmier - to vintageknallerter, der trækkes lod om, samt utallige andre skønne præmier, lyder det endvidere i pressemeddelelsen.

Der bliver godt fyldt på pladsen, når årets træf i Fole finder sted. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce