Annonce
Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Skibelund Krat blevet renoveret med respekt for historien og med blik for nutidige behov. Foto: Vejen Kommune
Efter en omfattende renovering er Skibelund Krat klar til at byde gæster velkomne med spritny formidling i form af lydfortællinger om stedets historie og sjæl.
Annonce

Skibelund Krat: Med støtte fra primært A.P. Møller Fonden er Skibelund Krat blevet renoveret med respekt for historien og med blik for nutidige behov.

- Skibelundforeningens bestyrelse har gennem en del år arbejdet med at få revitaliseret Skibelund Krat og få tilført ny energi til stedet, så vi kan tiltrække endnu flere besøgende til vores smukke og historiske Krat. Det har ligget os på sinde, at krattet skal kunne fortælle stedets historie og den store betydning, som stedet havde for sønderjyderne, især i årene 1865-1920. Vi ønsker, at amfiteatret må blive flittigt brugt og leve op til visionen om at være et kulturhistorisk og nutidigt mødested. Stedets historiske betydning er mere tydelig, og Krattet er genoplivet som et nutidigt folkeligt mødested og udflugtsmål. Fællesskaber var og er i fokus her, siger Helge Petersen, formand for Skibelundforeningen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Det vigtigste mødested

Skibelund Krat var det vigtigste mødested for dansksindede nord og syd for Kongeåen i perioden 1865-1920.

I dag er det et indbydende rekreativt område, en skovpark med masser af natur, stisystemer, borde, bænke og moderne faciliteter her, hvor historien bliver levende.

I amfiteateret er siddepladserne blevet genetableret og en helt ny scene med strøm og tilkørselsvej er bygget op. Den Sønderjyske Indgang vest for scenen har fået en ny form og en god trappe.


Det har ligget os på sinde, at krattet skal kunne fortælle stedets historie og den store betydning, som stedet havde for sønderjyderne, især i årene 1865-1920.

Helge Petersen, formand, Skibelundforeningen


Nedenfor Hotel Skibelund Krat på vej til Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole er den historiske festplads reetableret. Det åbne grønne område indbyder til aktiviteter og arrangementer med blandt andet borde- og bænkesæt og grill.

Hovedstien gennem den historiske mindelund er optimeret, der er etableret lidt flere parkeringspladser – også én til busser. Krattet har fået wifi, og der er lavet aftale om, at gæster i Kkattet fremover kan bruge toiletterne på Hotel Skibelund Krat.

- Renoveringen og udviklingen af krattet, ikke mindst renoveringen af scenen, kunne kun lade sig gøre takket være fondsmidler og donationer. Vi er meget taknemmelige for støtten fra A.P. Møller Fonden, de lokale sponsorer og samarbejdet med Vejen Kommune, siger Helge Petersen.

Annonce

Historien bliver levende

Lydfortællinger er en ny måde at gøre historien i krattet levende og nærværende. Man hører om skulpturerne, mindestenene og stedets vigtige emner som danskheden, den politiske kunst og de store grundlovsmøder. Fortællingerne er en blanding af interviews, dramatiserede taler, klavermusik med sange som "Det haver så nyligen regnet" og "I Danmark er jeg født" og speak.

Skibelund Krats egen hjemmeside og folder På www.skibelundkrat.info ligger et væld af informationer lige fra det praktiske om stedet og hvordan man får lov at holde et arrangement til en den omfattende fortælling om stedets historie og de mange mindesten og kunstværker.

På www.skibeklundforeningen.dk kan man se en aktivitetskalender og kontaktinfo, hvis man selv ønsker at holde et arrangement i Skibelund Krat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Så er der DM i grydelapper

Ny Tirsdag

Gymnastikforeninger i nyt samarbejde

Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce