Annonce
Nytirsdag

Lene Kersting udstiller hos Design Classique

Keramiker Lene Kersting er her fotograferet i sit værksted i Jels. Privatfoto
Keramiker Lene Kersting fra Jels udstiller hen over sommeren hos Design Classique i Jels. Den lokale kunstner viser både keramiske værker og et udvalg af oliemalerier.
Annonce

Jels: I sit værksted i Jels har keramiker Lene Kersting travlt med at få de sidste store figurer af fugle, fisk og skovens dyr færdige. Fra den 22. maj til 22. august udstiller hun et udvalg af sine unikafigurer og keramiske serier hos møbelforretningen Design Classique på Ved Søen 1 i hjembyen.

Her vil besøgende få lejlighed til at se et bredt udvalg af keramikerens seneste værker, der alt sammen er skabt i Lene Kerstings eget værksted i Jels. Hun arbejder især med unik, skulpturel keramik, der ofte har en symbolsk betydning.

På udstillingen vil der både være større keramiske kunstværker samt serier af mindre figurer, og relieffer der egner sig som udsmykning på husmure – ude eller inde. Desuden udstiller hun også en række store oliemalerier i klare farver og enkelt udtryk.

Inspirationen finder Lene Kersting ofte i naturen.

Annonce

Inspirerer og glæder

- Jeg bruger en del tid på at være i naturen, og er betaget af dens liv, former og farver. Det inspirerer og glæder mig, og er med til at give mine ting en personlig udstråling, fortæller Lene Kersting.

Lene Kersting er uddannet keramiker fra Designskolen Kolding og har studeret på Icelandic College i Reykjavik. Hun har gennem årene også løst en række udsmykningsopgaver.

I Jels står hun blandt andet bag vandkunsten på Torvet, og hun har lavet udsmykning til flere institutioner og virksomheder. Mange prismodtagere kender også til hendes kunst, for Lene Kersting har gennem mange år lavet statuetter for blandt andet Årets Jelsing, Årets Forskønnelsespris og Vejen Kommunes Kulturpris.

Hun har desuden deltaget på en lang række udstillinger både lokalt og i blandt andet Janusbygningen i Tistrup, Horsens Kunstmuseum og Kunstnernes hus i Aarhus. Lene er medindehaver af kunsthåndværkerbutikken Artizan på gågaden i Ribe.

Der er fernisering på udstillingen fredag den 22. maj fra klokken 15 til 17, hvor der serveres et glas vin og lidt godt til ganen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce