Annonce
Nytirsdag

Lintrup Børnecenter havde fokus på sund mad og bevægelse: TV-kokken Claus Holm hjalp med madpakkerne

Børnene på Lintrup Børnecenter var stolte over madpakkerne, som de havde lavet med vejledning fra kokken Claus Holm (t.h.). Foto: Mette Dahl
Der var gang i køkkenet lige fra morgenstunden, da kokken Claus Holm kom forbi Lintrup Børnecenter i sidste uge. Her satte han 5. og 6. klasserne i gang med at lave madpakker til hele skolen.

LINTRUP: En ting er at lave madpakker. En anden ting er at lave dem under kyndig vejledning af en kendis kok. Alle børnene på Lintrup Børnecenter havde set frem til sidste onsdag, hvor de skulle lave madpakker til hele skolen sammen med TV-kokken Claus Holm.

- Det er jo noget særligt, når det er en, man kender fra TV, så kan man jo sige, at man har mødt Claus Holm i virkeligheden, sagde Lasse Lund Hansen fra 6. klasse, imens han lige krammede autografkortet med billedet af kokken lidt ekstra.

Claus Holm havde med et glimt i øjet fortalt børnene, at de denne dag kun skulle høre efter, hvad han sagde. De skulle ikke høre efter, hvad lærerne sagde. Et budskab som børnene tog meget bogstaveligt.

Annonce
Der var gang i køkkenet lige fra morgenstunden. Foto: Mette Dahl

- Kan du ikke komme med nogle spoilers, spurgte et par drenge, der kredsede om den kendte TV-kok. Der var ingen tvivl om, at de gerne ville kunne fortælle deres kammerater noget fra udsendelserne i TV, som andre ikke kendte til. Men med sit rolige gemyt fik kokken afledt børnenes opmærksomhed.

I øjenhøjde med børnene

Der var en gensidig respekt mellem Claus Holm og børnene. Med sixpencen på sned og et gavtyvesmil formåede kokken at få børnene til at sætte pris på de gode råvarer og servere maden ærbødigt.

Børnene gik med ranke rygge og koncentration, når de fragtede maden på en rullevogn fra køkkenet, hvor maden blev lavet og ind i det tilstødende lokale, hvor madpakkerne blev anrettet med dyb koncentration.

Det var nogle energiske elever, Claus Holm besøgte på Lintrup Børnecenter. De var færdige  hurtigere end forventet og blev bedt om at rydde tilside. Alle tog fat på den del af arbejdet med samme smil og entusiasme, som da de startede dagen. Claus Holm satte sig ubemærket hen på en stol i køkkenet og fandt nogle autografkort frem. Der gik ikke længe, inden alle eleverne stod rund om TV-kokken, som tog sig god til til at skrive en personlig hilsen til dem alle.

Eleverne glædede sig meget til at skulle spise den mad, som de selv havde været med til at lave. De glædede sig hver især specielt til lige netop den del af madpakken, som de havde været med til at lave.

Alle børnene vidste i forvejen godt, hvem Claus Holm var. Så der var kø, da han satte sig og skrev autografer. Foto: Mette Dahl
Annonce

Fokus på mad og bevægelse

Børnene blev så dygtige til at lave mad i løbet af onsdagen, at det var dem, der også stod for lækkerierne til forældrene ved et afslutningsarrangement fredag eftermiddag.

Hele ugen havde skolen haft fokus på bevægelse og sund mad. Ugen sluttede af med koloni fra torsdag til fredag, hvor temaet fortsat var sund mad og bevægelse. Madpakkerne var bare en del af det, eleverne beskæftigede sig med i løbet af ugen.

- Vi har besøg af Claus Holm, fordi vi gerne vil have sund mad som en del af børnenes trivsel, fortalte skoleleder Henriette Rask.

5. og 6. klasserne på Lintrup Børnecenter lavede sunde og lækre madpakker til hele skolen. Foto: Mette Dahl
En stolt elev, der glæder sig til at spise den æggewrap han selv har lavet.
To venner, der har stået sammen om madpakkerne.
Dyb koncentration.
Annonce
Annonce
Nytirsdag

Film og foredrag i Rødding Bio

Annonce
Annonce
Nytirsdag

10.000 kroner til Rødding IF: Erhvervsmand sætter pris på ildsjæles arbejde

Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Nytirsdag

Halloween for børn og unge hos frimenigheden

Nytirsdag

Nyt fra Rødding Aktivitetshus: November i Rødding Aktivitethus, hvor hoved, krop og hænder er i gang

Nytirsdag

Bowling er for alle

Nytirsdag

Motion: Spilopperne løb med mor og far

Nytirsdag

47 damer fik fortælling og modeshow

Nytirsdag

80-årig spinninginstruktør: Jeg bliver ved, til jeg falder af cyklen

Nytirsdag

Refleksdag skal gøre bløde trafikanter mere synlige

Nytirsdag

Cykelklub var med til at indvie ny cykelsti mellem Rødding og Hellet

Nytirsdag

Hr. Weyse kommer til Rødding

Nytirsdag

Første spadestik sætter gang i nybyggeri hos Royal Oak

Nytirsdag

Stor opbakning: Næsten 175.000 kroner blev samlet ind i Københoved

Nytirsdag

Boligselskabet Kongeåen bliver medlem af Boligkontoret Danmark

Nytirsdag

Ridestævne nød stor opbakning

Nytirsdag

Pædagog starter klinik: - Jeg har altid gerne ville lave noget med mine hænder

Nytirsdag

Efterårsferien er kartoffelferie på Hygum Hjemstavnsgård

Nytirsdag

Ukrainsk kunstner udstilles for første gang i Danmark

Nytirsdag

De liberale rødder kommer til Rødding Højskole

Nytirsdag

Torvedagene i Rødding har været en succes

Nytirsdag

Bilforhandler fejrer 40 års jubilæum med bilmærke

Nytirsdag

Karina starter for sig selv: - Jeg har vildt mange sommerfugle i maven

Annonce