Annonce
Nytirsdag

Lokal tandlæge tager kampen op mod akut tandpine

Tandlægeklnikken i Jels går til kamp mod akutte problemer uden for de normale åbningstider. Pressefoto
Tandlægerne i Jels står klar til at hjælpe med akutte problemer uden for de normale åbningstider. Mellem jul og nytår var omkring 100 patienter forbi.
Annonce

Jels: Den eneste mulighed for hjælp til akut opstået tandpine uden for egen tandlæges åbningstid har traditionelt været et besøg hos Tandlægevagten i enten Esbjerg eller Odense. Selvom der er varslet forbedringer på denne front – og der i 2020 åbner yderligere to afdelinger i henholdsvis Kolding og Sønderborg – er dette for mange patienter ikke en reel løsning.

- Tandlægevagten fungerer ikke på samme måde som Lægevagten, hvor man har mulighed for at få en tid døgnet rundt. Der er derimod kun åbent i et begrænset tidsrum i weekenden og på helligdage – og ligesom ved de traditionelle tandlægebesøg, skal man selv betale, når man er fyldt 18. Samtidig er der fastsatte minimumstakster og på en søndag vil mindsteprisen for eksempel altid være mindst 1.290 kroner, som skal betales med det samme. Det er mange penge for de fleste, fortæller tandlæge og medindehaver af Tandlægerne i Jels, Sabine Mikkelsen.

Derfor vælger mange hjælpen fra Tandlægevagten fra og står i stedet tandsmerterne igennem, indtil deres egen tandlæge har tid til at hjælpe den næstkommende hverdag. I en ferieperiode kan det dog være en uholdbar løsning.

- Mange tandlæger holder lukket i ferierne. Det mærkede vi særligt på vores klinik i løbet af åbningsdagene mellem jul og nytår. Her fik vi 100 patienter fra hele regionen med tandproblemer ind, som ellers ikke havde haft mulighed for at komme til tandlægen, forsætter Sabine Mikkelsen.

Annonce

Alle typer patienter

Og på klinikken hjælper de gerne alle typer af patienter – også dem der plejer at besøge en anden tandlæge.

- Vi kan altid finde tid til en nødbehandling på hverdage, hvis man ringer inden klokken 11. Det er faktisk en garanti, vi tilbyder. Vi er blevet tandlæger for at hjælpe og derfor falder det os helt naturligt at tilpasse vores åbningstider til patienternes behov. Tandpiner og knækkede tænder kan jo ikke klokken og holder heller ikke ferie, smiler Sabine Mikkelsen.

- Derfor undrer det også hos Tandlægerne i Jels, at så mange tandlægeklinikker holder lukket i ferierne. Det forstår vi ikke helt. Uden patienter er en tandlægeklinik jo ingenting, og derfor giver det i vores optik god mening at have åbnet, når folk har brug for os. Vi er jo ikke kun til for vores egen skyld, fortsætter Sabine Mikkelsen og tilføjer at hun håber, at også andre tandlæger i lokalområdet fremover får mere fleksible åbningstider.

- Det er jo synd for folk, at de ikke kan komme til tandlægen, når de har brug for det, afslutter hun.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce