Annonce
Ny Tirsdag

Menighedsråd inviterer til udflugt

Øster Lindet Menighedsråd inviterer på udflugt til Als, hvor der blandt andet er rundvisning på Sønderborg Slot. Pressefoto
Lørdag den 17. august kan man komme med Øster Lindet menighedsråd på udflugt til Als.
Annonce

Øster Lindet: Traditionen tro inviterer Menighedsrådet i Øster Lindet sogn på udflugt i august. Denne gang går turen, der foregår den 17. august, til seværdigheder på Als.

Turen begynder mod Aabenraa og videre langs Aabenraa Fjord på den naturskønne vej til Varnæs, Sottrup og Sønderborg, hvor første stop er en rundvisning på Sønderborg Slot, der ligger ved den sydlige indsejling til Als Sund. Det historisk betydningsfulde slot er ikke blot smukt at se på udefra, men er også utroligt spændende indeni. Slottet, som tidligere var en borg, rummer i dag et museum om sønderjysk historie med forskellige udstillinger fra middelalderen og opefter. De faste udstillinger skildrer betydningsfulde begivenheder såsom 1864-krigen, første Verdenskrig og genforeningen 1920.

Derefter fortsætter turen til den lille halvø Kegnæs, som er forbundet med det sydlige Als via landtangen Drejet, og videre frem til Skovby Kro, hvor kaffen serveres.

Efter at have nydt kaffen, kører vi via Dybbøl og Vemmingbund til Broager, hvor vi får en rundvisning i Broager Kirke, der er Danmarks eneste landsbykirke med to tårne. Ved kirken ser vi også Danmarks største, fritstående klokkehus som blev opført i 1650.

Til sidst går turen langs Flensborg Fjord til Padborg, hvorfra vi følger den gamle Hærvej til Agerskov, hvor vi skal hygge os med en god middag på Agerskov Kro. Herefter går turen hjemad.

Der er afgang fra kirkepladsen ved Øster Lindet Kirke klokken 11.30 med forventet hjemkomst cirka klokken 20.45.

Egenbetaling er 250 kroner, som betales i bussen. Tilmelding skal ske til Kirsten Fredsted, telefon 5328 4028 eller kiraa.fredsted@jubii.dk senest den 7. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce