Annonce
Nytirsdag

Naser Khader gæster Rødding Sognekirke

Naser Khader holder foredrag i Rødding Sognekirke. Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Rødding Sognekirke danner rammen, når Naser Khader kommer forbi med foredraget "Sådan blev vi kristne - en rejse i Jesus og Paulus' fodspor."
Annonce

Rødding: Der er lagt op til et spændende foredrag, når politiker, debattør, forfatter og foredragsholder Naser Khader gæster Rødding Sognekirke tirsdag den 3. november klokken 19. Det er gratis at deltage ved foredraget i Rødding.

Foredraget har overskriften "Sådan blev vi kristne - en rejse i Jesus' og Paulus' fodspor."

Siden Naser Khader i 2015 tog en masteruddannelse i teologi, har hans interesse for biblens historier kun vokset sig større, og da han for et par år siden stødte på en bog om apostlen Paulus, åbnedes hans øjne for et helt nyt perspektiv på kristendommen.

I foredraget "Sådan blev vi kristne – en rejse i Jesus' og Paulus' fodspor" fortæller Naser Khader historien om jøden Saulus, der i årene efter Jesus' død forfølger de nye kristne. Men efter at have set Jesus i et drømmesyn bliver han omvendt, tager navnet Paulus og vier sit liv til at udbrede det kristne budskab.

I bogen kommer læseren med Naser Khader til Israel og Palæstina, hvor han rejser i de fodspor, Jesus og Paulus trådte for cirka 2000 år siden.

Undervejs trækker Naser Khader røde tråde fra Det Gamle Testamente over kristendommens indførelse i Danmark til Reformationen og danskernes forhold til kristendommen og de kristne skikke, normer og værdier.

Annonce

Flere bøger

Naser Khader er forfatter til flere bøger, blandt andet "Ære og Skam," der har solgt i over 100.000 eksemplarer og senest "Hjertet Bløder" (april 2015) og "Hanan Syrien" (september 2016).

Som 11-årig kom han til Danmark fra Syrien, hvor han er født.

I Danmark blev han uddannet cand.polit. og arbejdede i en række år som tolk og konsulent, inden han gik ind i politik.

Siden har han læst mellemøststudier, retorik og formidling, teologi, og været ansat som senior fellow ved Hudson Institute i Washington.

Hans politiske karriere begyndte som medlem af Borgerrepræsentationen i København, og siden blev han i 2001 valgt ind i Folketinget som den første politiker med indvandrerbaggrund.

Naser Khader har alle årene været en markant skikkelse i dansk politik, blandt andet som leder af partiet Ny Alliance, som han stiftede i foråret 2007 og fik valgt ind i Folketinget samme efterår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

ABC har årets julevin klar

Nytirsdag

Præsidentskifte hos soroptimisterne

Nytirsdag

Økonomisk støtte fra uventet kant

Nytirsdag

Kunsten rykker igen ind i butikken

Nytirsdag

Rekordmange gæster i Glad Zoo

Nytirsdag

Vandring, fortælling og suppe

Nytirsdag

Glad Zoo er med i dokumentarserie

Annonce