Annonce
Ny Tirsdag

Ninna siger farvel efter to årtier i Spirehuset

Ninna Marie Hansen har gennem sine 20 år i Spirehuset været på alle børnehavens tre stuer. Privatfoto

Ninna Marie Hansen har på fredag 20 års jubilæum i den private børnehave Spirehuset i Rødding. Jubilæet markeres torsdag eftermiddag.

Annonce

Rødding: På fredag den 23 juni har Ninna Marie Hansen, været ansat i den private børnehaven Spirehuset i 20 år, og det skal naturligvis fejres.

Ninna Marie Hansen har valgt at gå på efterløn med udgangen af juli 2017, så det er også et farvel til en dygtig og vellidt pædagog i Spirehuset.

Hun begyndte i 1997 som pædagog i børnehaven, som dengang var en selvejende børnehave. I dag er Spirehuset en selvejende børnehave med privat drift, noget hun også har været en aktiv del i at beslutte og været med til at forme børnehaven, til den institution den er i dag.

Efter 20 år i Spirehuset har Ninna Marie Hansen valgt at gå på efterløn. Privatfoto
Annonce

Fra de små til de store

Spirehuset har tre stuer, der hedder Mælkebøtten, Solsikken og Anemonen. I løbet af sine 20 år i børnehaven, har Ninna Marie Hansen arbejdet på alle tre stuer, og hun har derfor arbejdet med de små børn i børnehaven, men også med at få gjort de lidt ældre børn (Anemonebørnene) klar til skole, og givet dem en god overgang fra børnehave til skolen. I en periode var Ninna Marie Hansen også souschef i Spirehuset, ved siden af arbejdet som stuepædagog.

Gennem de 20 år har Ninna Marie Hansen haft kontakt til rigtig mange børn, forældre, kolleger, samarbejdspartnere på kryds og tværs af kommune, skole m.m., og alle betegner hende som en dygtig og meget kompetent pædagog, der er vellidt af kolleger, forældre, og ikke mindst de børn som hun til hverdag arbejder med.

Torsdag den 22. juni fra klokken 14.30 til 16.30 vil Spirehuset markere Ninna Marie Hansens jubilæum, men også sige pænt farvel og tak for hendes indsats og arbejde de sidste 20 år, hvor hun har haft stor indflydelse og betydning for rigtig mange børns gode trivsel.

Hun kan nu trække sig tilbage og nyde sit otium sammen med familien. /DAN

Annonce
Annonce
Ny Tirsdag

Børnene besøgte dyrene i zoo

Annonce
Annonce
Ny Tirsdag

Gå et maraton med andre

Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Rødding-mesterskab i golf afviklet

Ny Tirsdag

Fra fuldt hus til tomme værelser

Ny Tirsdag

Så er der DM i grydelapper

Ny Tirsdag

Gymnastikforeninger i nyt samarbejde

Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Annonce