Annonce
Ny Tirsdag

- Nogle gange skal man følge sit hjerte

Efter 13 år som butikschef er Klaus Andreasen vendt tilbage som tømrermester i eget firma. Samtidig vil han investere meget af sin tid i virksomheden Rødding Vinimport. Arkivfoto: Dorthe Andresen
Efter 13 år som butikschef i Bygma i Aabenraa har Klaus Andreasen pustet nyt liv i sit tømrerfirma Rødding Træbyg, hvor han fremover vil arbejde på fuld tid. Samtidig skal Klaus’ anden virksomhed, Rødding Vinimport, også have mere opmærksomhed i det nye år.
Annonce

RØDDING: For 13 år siden var 53-årige Klaus Andreasen tømrermester i eget firma, Rødding Træbyg, på 22 mand. Men det var blevet for stort for hurtigt. Klaus mistede interessen og blev i stedet ansat som butikschef i Bygma i Aabenraa.

- Jeg havde aldrig prøvet andet. Jeg sprang lige fra tømrerlærling til mester. I en alder af 40 år fik jeg så chancen for at prøve noget andet, der lød spændende, og det sagde jeg ja til, siger han.

Siden har han holdt lidt liv i tømrerfirmaet, for momsnummeret har altid været der, og Klaus har lavet de projekter, han havde tid og lyst til. Efter 13 år som butikschef i Bygma lyttede han til sit behov for at prøve nogle ting af.

Derfor fratrådte han sin stilling den 10. december og vendte tilbage til arbejdet i eget firma. Selvom Rødding Træbyg egentlig har eksisteret i mange år, var der en del ting, han skulle have styr på.

- Bilen er købt og indrettet, og værkstedet er gjort klar. Planen er umiddelbart, at jeg kører firmaet selv, så jeg er mere herre over min egen tid, siger han.

Det bliver spændende. Det er lysten, der driver værket, og nogle gange skal man følge sit hjerte. Det er det, jeg gør, med de her to ting.

Klaus Andreasen

Annonce

Vinen får en chance

Klaus Andreasen tror umiddelbart, at han kommer til at leve af arbejdet i tømrerfirmaet, men det seneste år har han investeret en masse tid i et andet projekt, nemlig sin vinhandel Rødding Vinimport.

- Her i 2020 skal det virkelig også have en chance, siger han.

Derfor vil han i løbet af året tage en uddannelse som vinsommelier ved Vinakademiet med start i midten af januar. På uddannelsen smager man på de forskellige vinlande og øver sig i at kunne genkende forskellige smage og nuancer.

Det er ret vigtigt at kunne smage forskel på vinen, hvis man vil sælge den, mener Klaus Andreasen.

- Og det er skam ikke noget, vi kommer sovende til, for det er med lektier og det hele, kan jeg forstå, siger han.

Til marts tager han til Düsseldorf til den store vinmesse ProWein for købe vin, der skal sælges fra den nyindrettede butik på 50 kvadratmeter ved privatadressen, hvor der i begyndelsen vil være faste åbningstider én eller to dage om ugen.

Samtidig skal Rødding Vinimports hjemmeside op at køre, så 2020 bliver på mange måder et travlt år for Klaus Andreasen.

- Det bliver spændende. Det er lysten, der driver værket, og nogle gange skal man følge sit hjerte. Det er det, jeg gør, med de her to ting, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Så er der DM i grydelapper

Ny Tirsdag

Gymnastikforeninger i nyt samarbejde

Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce