Annonce
Nytirsdag

Ny spejder-formand i Rødding: Børnene er det vigtigste

Kenneth Lisbygd Stæhr vil gerne engagere flere forældre. Foto: Mette Dahl
Den nye formand for FDF spejderne i Rødding, Kenneth Lisbygd Stæhr, glæder sig til at komme i gang med formandsarbejdet, og er trukket i arbejdstøjet. Han ser det som en af sine vigtigste opgaver at få engageret nogle flere forældre.

Rødding: Kenneth Lisbygd Stæhr er en glad mand, der når alt det han brænder for i hverdagen. Børnene, formandsposten hos spejderne i FDF Rødding og fuldtidsarbejdet hos Bjerrum Nielsen i Bramming.

Med seks sammenbragte børn kunne det ellers godt synes uoverskueligt at nå det hele. Men fordi den nye FDF formand er så struktureret, kan det lade sige gøre.

- Når man har seks børn, så skal hele dagen struktureres. Der er ingen slinger i valsen. Jeg laver seks madpakker og seks frugtposer hver dag, plus en madpakke til min kæreste og mig selv. Jeg er bare struktureret af natur. Der bliver fundet tøj om søndagen til hele ugen, så det ligger klart i bunker. Så der er seks bunker med tøj, som børnene lige kan tage et sæt af om morgenen.

Annonce

Der er ingen tvivl om, at det er børnene, der er det vigtigste i Kennet Lisbygd Stæhrs liv. Han kører gerne børnene til deres fritidsinteresser. Om mandagen kører han to af børnene til fodbold. Om tirsdagen er der en, der går til gymnastik. Og om onsdagen går de fem af børnene til spejder hos FDF. Den sidste går der ikke endnu, men det skyldes, at han ikke er gammel nok.

Når Kenneth Lisbygd Stæhr kører børnene til fritidsinteresser, så synes han, at der er en god lejlighed til at gå med børnene ind og se, hvad der rører sig i deres liv. Han giver også gerne en hånd med, hvis der er brug for hjælp. Der er ingen tvivl om, at han engagerer sig af lyst.

- Jeg har altid haft den holdning, at børnene er det vigtigste for os. Hvis man vil være med til at have indflydelse på, hvordan børnene har det, så skal man ind i maskinrummet. Ind og være tandhjulet, fortæller den nye formand.

FDF var et frirum

Kenneth Lisbygd Stæhr har selv været FDF'er og startede som 6-årig.  Han blev mobbet i skolen, og for ham var det et frirum, at komme til spejder hos FDF.

- De børn, jeg var sammen med til FDF, kendte mig som en anden dreng, end ham jeg var i folkeskolen. Når vi tager FDF-skjorten på, er vi alle ens. Jeg kunne være mig selv.

I årenes løb har Kenneth haft rigtig mange gode oplevelser med FDF. Han har haft stor glæde af at komme ud i naturen og lære de færdigheder, som spejdere mestrer, som for eksempel at sætte telt op.

- Der er mange børn, der ikke kan sætte et telt op. Jeg har to nevøer, som, hvis de blev bedt om at sætte et telt op, så ville de spørge efter en instruktionsbog eller YouTube-video.

Kenneth er ked af, at der er børn på venteliste for at komme til spejder. Han håber, at flere forældre vil finde glæden i at være sammen med deres børn hos FDF. Foto: Mette Dahl
Annonce

En god kreds at være formand

Det er vigtigt for Kenneth Lisbygd Stæhr, at alle børn kan komme hos FDF og opleve sammenholdet og det frirum, det kan være for børnene. Et afbræk fra alle de elektroniske devices og masser af oplevelser med naturen.

Det skærer ham i hjertet, at de på Tumlingeholdet i Rødding er så mange, at de har været nødt til at sætte tre børn på venteliste. Han håber derfor, at flere forældre får øjnene op for den glæde, det giver at være sammen med børnene om deres fritidsaktiviteter, så FDF kan få nogle flere frivillige hænder.

Kenneth Lisbygd Stæhr sætter pris på, at det er en økonomisk sund forening, han er blevet formand for. De har penge i kassen til både rengøringshjælp og havemand, så det er ikke de opgaver, forældrene vil blive sat til.

Formanden holder selv meget at, at stå i FDF's køkken og lave mad til børnene, imens han står og ser på børnene, der er i gang med at øve sig i at sætte telt op, lave bål eller nogle af de andre aktiviteter, der er med til at styrke sammenholdet i blandt spejderne.

- Hvis vi alle løfter i flok, kan vi nå meget mere, siger formanden.

FDF-hold i Rødding

Enghytten, Gl. Engvej 17, 6630 Rødding.

Puslinge 0. - 1. klasse: onsdag 16.30 - 18.00.

Tumlinge 2. - 3. klasse: onsdag 16.30 - 18.00.

Pilte 4. - 5. klasse: onsdag 18.30 - 20.00.

Væbner 6. - 7. klasse: onsdag 18.30 - 20.00.

Seniorvæbner 8. klasse - 18 år: onsdag 18.30 - 20.00.

Kenneth Lisbygd Stæhr er ny formand for FDF i Rødding. Han har desuden erfaring fra skolebestyrelsen på Gram Skole og bestyrelsen i Børnehuset Nobi.

At kunne sætte et telt op og lave bål er nogle af de færdigheder, som spejderne har gavn af, når de skal klare sig ude i naturen. Foto: Mette Dahl


Annonce
Annonce
Nytirsdag

De liberale rødder kommer til Rødding Højskole

Annonce
Annonce
Nytirsdag

Torvedagene i Rødding har været en succes

Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Bilforhandler fejrer 40 års jubilæum med bilmærke

Nytirsdag

Karina starter for sig selv: - Jeg har vildt mange sommerfugle i maven

Nytirsdag

Nyt tiltag: Høstfesten i Jels var en succes

Nytirsdag

Meyer & Friends gæster Rødding Sognekirke for at give koncert

Nytirsdag

Livsstilsmesse i Jels byder på kunst, kød og korsang

Nytirsdag

Støttekoncert i Rødding

Nytirsdag

Jens-Jacob er ny centerchef i Jels

Nytirsdag

Gunner Hattesen tager tilhørerne med gennem Sønderjylland

Nytirsdag

Frisk initiativ: Ung styregruppe bag nyt initiativ

Nytirsdag

Henrik og Jens-Erik smider ny idé på bordet: - Det er en skam, at man ikke udnytter chancen til at skabe en flot bymidte

Nytirsdag

Lintrup Børnecenter havde fokus på sund mad og bevægelse: TV-kokken Claus Holm hjalp med madpakkerne

Nytirsdag

Tidligere friskoleelev vender tilbage og giver koncert: Emma glæder sig til at synge og spille

Nytirsdag

Royal Run i børnehøjde

Nytirsdag

Rødding Centret får besøg af cirkus

Nytirsdag

Skodborg Eftermiddagshøjskole er parat til ny sæson

Nytirsdag

Rødding-spillerne fortsætter traditionen

Nytirsdag

Borgerforening inviterer til høstfest

Nytirsdag

Efterskoleelever løb i 24 timer for rent drikkevand i Togo

Nytirsdag

God idé fik antallet af medarbejdere til at vokse fra to til 10 ansatte: Vokseværk kræver større lokaler

Nytirsdag

Tidligere elev giver jubilæumskoncert for Rødding Friskole

Nytirsdag

Ny spejder-formand i Rødding: Børnene er det vigtigste

Annonce