Annonce
Nytirsdag

Pro-Plans første el-bil ruller på vejene

Pro-Plan har investeret i VW's ID.3, som er den første bil fra bilmærket, der udelukkende kører på el. Pressefoto: Pro-Plan Interaktiv A/S
Hos virksomheden Pro-Plan Interaktiv A/S er det ikke kun logoet, der er grønt. Det er ønsket om at drive en stadig mere miljøbevidst forretning også.
Annonce

Jels: Pro-Plan er fotoleverandør til mange af landets ejendomsmæglere, og man har mere end 30 boligfotografer tilknyttet, som på daglig basis tilbagelægger mange kilometer ude på de danske veje, når de kører fra den ene fotoopgave til den anden.

- Vi bruger allerede meget energi på at planlægge og optimere vores fotografers transport på en måde, så vi kan se det både på den grønne bundlinje og i vores kørselsbudgetter, siger administrerende direktør Michael Petersen og fortsætter:

- Set i lyset af de stadig bedre og bedre el-biler, der er tilgængelige på markedet, har vi derfor sat os et ambitiøst mål: Samtlige af vores fotografer skal køre i el-bil ved udgangen af 2023.

Hos Pro-Plan vil man gerne gøre en ekstra indsats for at belaste miljøet mindst muligt i det daglige virke, og samtidig har man selvfølgelig også en forretning at drive, hvor kunderne trygt skal kunne stole på, at fotograferne dukker op til den aftalte tid.


Set i lyset af de stadig bedre og bedre el-biler, der er tilgængelige på markedet, har vi derfor sat os et ambitiøst mål: Samtlige af vores fotografer skal køre i el-bil ved udgangen af 2023.

Michael Petersen, administrerende direktør, Pro-Plan Interaktiv A/S


Derfor bliver opstartsfasen også at betragte som en forsøgsfase.

- Tanken om kørsel på ren el er god og sympatisk, og den kan forhåbentlig også vise sig at være ganske rentabel i sidste ende. Nu skal vi i første omgang se, om det fungerer i praksis, når fotograferne kører rundt fra opgave til opgave, hvor der ikke nødvendigvis lige er en ladestander i nærheden. Hvis det hele spiller på trods af eventuelle børnesygdomme, så klør vi på med at opgradere vores grønne vognpark, siger Michael Petersen.

Pro-Plan Interaktiv A/S har investeret i VW's ID.3, som er den første bil fra bilmærket, der udelukkende kører på el. Rækkevidden er på papiret op til 420 kilometer på en ladning, og Pro-Plan skal nu se, om rækkevidden også er nogenlunde fornuftig ude på vejene i den virkelige verden.

Den første bil kommer til at have hjemmebane i og omkring København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Ny flot bro er på plads

Nytirsdag

Vandretur på den lokale camino

Nytirsdag

Julemænd tager imod byens gæster

Nytirsdag

Ny udstilling hos Design Classique

Annonce