Annonce
Nytirsdag

Publikum er vendt tilbage til biografen for fuld styrke

Instruktør og skuespillere fra ”Venuseffekten”: Morten Hee Andersen, Josephine Park, Instruktør Anna Emma Haudal, Johanne Milland, Sofie Gråbøl og Lars Mikkelsen. Foto: Chrisian Geisnæs

En bred vifte af forskellige gode film i den seneste tid, har gjort at publikum for alvor er vendt tilbage til biografsalene efter coronaen. Et tema der aldrig går af mode er 2. verdenskrig.

I øjeblikket vises ”Skyggen i mit øje”, der er en film af Ole Bornedal, der handler om bombningen af den franske skole i slutningen af 2. verdenskrig. Om morgenen den 21. marts 1945 er nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra Den Franske Skole på Frederiksberg klar til at starte skoledagen.
Langt derfra på den anden side af Nordsøen gør britiske piloter fra Royal Air Force sig klar til en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. De sætter kurs mod Shellhuset, Gestapos hovedkvarter midt i København. På øverste etage har tyskerne anbragt 26 danske fanger som et levende værn.
Angrebet lykkes, men ikke langt derfra rammer tragedien. Et fly er styrtet ned tæt ved Den Franske Skole, og branden får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen.

D. 25 december, er traditionens tro, en stor filmpremiere dag. I år er ingen undtagelse. Der er bl.a. Danmarkspremiere på ”Hvidstengruppen 2 De efterladte”. Filmen er en uafrystelig og gribende dramatisk fortælling om en dansk families ubærlige tab og totale splittelse, men først og fremmest om den tro og det håb, der på mirakuløs vis giver dem den overmenneskelige styrke til ikke at give op.
En hjerteskærende og sandfærdig skildring af kvinder, som bliver fanget i krigens gru, men aldrig holder op med at håbe…

Annonce
Instruktør på ”Hvidstengruppen 2 De efterladte” Anne-Grethe Bjarup Riis. Foto: Per Morten Abrahamsen

Rækken af de ”gratis foredrag” i samarbejde med Aarhus Universitet, fortsætter. Der er et foredrag tilbage i år, og det er et foredrag om ”Vores cellers saltbalance”. Foredragene fortsætter i det nye år.

Kunst 6630, som biografen har et glimrende samarbejde med, har et arrangement den 17. november. Det er filmen ”Verdensdamen” efterfulgt af foredrag ved filmens hovedperson Else Marie Bukdahl. Undervejs servers tærte og et glas vin. Else Marie Bukdahl, er belæst, berejst og begejstret. Det er blot nogle få af de adjektiver man kan sætte på dr.phil. Else Marie Bukdahl. Derfor har hun fortjent et portræt, og derfor har Torben Glarbo haft blik for at male det med sit kamera.
”Verdensdamen Else Marie Bukdahl”, handler om dr. Phil. Else Marie Bukdahls liv og virke i Danmark og udlandet, ikke mindst hendes mangeårige centrale placering og indflydelse på den danske kunstscene, som rektor for Det kongelige danske Kunstakademi igennem 20 år. I filmen mødes hun med nogle af de største danske billedkunstnere i vor tid bl.a. Bjørn Nørgaard og Hein Heinsen.

Operakino er et hit. Der er to forestillinger i år. Det er Manon Lescaut fra La Scala, onsdag den 24. november kl. 19.30. Det er historien om den smukke unge kvinde, der er tvunget til at træffe sit valg: et liv i fattigdom med sin sande kærlighed Des Grieux, eller et liv med penge og privilegier. Den 12. december kl. 15 vises balletten ”Den Sovende Skønhed”. Tchaikovsky, der blev meget glad for denne ballat, inkluderede andre eventyrfigurer, som Den bestøvlede kat, Askepot, Den lille Rødhætte oa. En storslået ballet i en storslået opsætning for alle aldre. En smuk måde at nærme sig Julehøjtiden på for hele familien. Operakino fortsætter i det nye år.

Til sidst, men ikke mindst, er der to film vi ikke kan komme uden om. Den ene er ”Venusefekten”. Den handler om Liv, der er i starten af 20’erne og arbejder på familiens gartnergård i provinsen, da hun helt uforberedt forelsker sig i den kaotiske og eventyrlige Andrea, der midlertidigt er flyttet ind en campingvogn i sin onkels æbleplantage. Liv har knap nok klippet navlestrengen til sine forældre, da Andrea brager ind i hendes liv. Da tingene samtidig tager en højst uventet drejning i familien, må Liv én gang for alle finde ud af, hvem hun er, og hvor hun hører til, og at kærlighed og familie kan se ud på mange måder.
”Venuseffekten” er et komediedrama om at turde elske hinanden og sig selv - en sjov og varm fortælling om familie og om at finde sig selv i kærligheden. Man vil opleve skuespillere i roller som man ikke tidligere har set dem, og det kan man godt glæde sig til.

Endelig er der ”Ghostbusters Afterlife” som er det næste kapitel i det originale Ghostbusters univers.
Da en single mor og hendes to børn ankommer til en lille by, opdager de forbindelsen mellem de originale ghostbusters og deres bedstefars hemmelige arv, som han efterlod. Glæd jer.

Film skal ses i Rødding bio. Følg med på vores hjemmeside www.roeddingbio.dk - Vi ses.

Annonce
Annonce
Nytirsdag

Nu skal julemanden vækkes

Annonce
Annonce
Nytirsdag

December i Rødding Aktivitetshus, hvor hoved, krop og hænder er i gang

Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Pas på når du handler online på Black Friday

Nytirsdag

Rødding svømmere høstede medaljer

Nytirsdag

Kurt Jensen genvalgt: - Jeg er skuffet over de mange blanke stemmer

Nytirsdag

Dyreven holder foredrag i Rødding Eftermiddagshøjskole

Nytirsdag

Jule-cykeltur fra Pansergravene

Nytirsdag

Trylleri og magi trak fuldt hus

Nytirsdag

Rødding er ganske særlig

Nytirsdag

Historisk Årbog er klar til præsentation

Nytirsdag

Vojenskoret giver adventskoncert i Øster Lindet Kirke

Nytirsdag

Publikum er vendt tilbage til biografen for fuld styrke

Nytirsdag

Sygeplejerske åbner klinik i Skodborg

Nytirsdag

Julemandens Suttetræ har fået besøg

Nytirsdag

Camino Frøs Herred arrangerer juletur

Nytirsdag

Familieklubben får plads til flere

Nytirsdag

Fortryllende juleshow kommer til Rødding

Nytirsdag

Donation: Båddåb og standerstrygning i Jels Roklub

Nytirsdag

Jels-vikinger sender coronastøtte retur

Nytirsdag

Spejderne flyttede ind i Børnecentret

Nytirsdag

Trods hård modgang med kræft og hjerteproblemer: Lise og Ove Lindahl Petersen kan fejre diamantbryllup

Nytirsdag

Røddings Serie 1 hold er kommunens bedste

Nytirsdag

Det kolde gys: De Blå Istapper inviterer til åbent hus

Annonce