Annonce
Ny Tirsdag

Rødding lokalhistoriske Forening ser tilbage på sine første 25 år

Annonce

Rødding: I år har Rødding lokalhistoriske Forening eksisteret i 25 år. Det markeres med åbent hus i Rødding lokalhistoriske Arkiv, Søndergyden 15, torsdag 10. oktober kl. 14.30-16.30.

Foreningens formål er at støtte Arkivets forskellige aktiviteter. Foreningen har i de 25 år haft 3 formænd, nemlig Johannes Knudsen, Ester Torp samt den nuværende formand Anker Ravn Knudsen.

I forbindelse med jubilæet husstandsomdeles også en folder først i oktober måned med en beskrivelse af 25 års lokalhistorie.

Lokalhistorie er eksempelvis Brugsforeningen i Rødding midtby, som blev fjernet i forsommeren, og dermed er en epoke slut efter 80 år.

I forbindelse med åbent hus-arrangementet vil Iver M. Staal berette om barndommen i 1960’erne i Brugsforeningen, hvor hans far var uddeler, og familien havde bolig over forretningen.

Der vil være rundvisning i arkivet, der omfatter arkivalier, billeder, 100 års avisudklip fra Rødding, slægtshistorie og meget mere. Der serveres en kop kaffe, og alle er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce