Annonce
Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Helga Sørensen og Elin Schmidt håber, at mange vil dukke op, når Dans med hensyn begynder igen i hallen i Rødding Centret den 9. september. Foto: Dorthe Andresen
Efter en lang ufrivillig pause på grund af coronakrisen er det igen blevet tid til "Dans med hensyn" i hallen i Rødding Centret.
Annonce

Rødding: - Dans er rigtig godt for balancen, for finmotorikken, for livsglæden, man bevæger sig, og man hygger sig sammen med andre.

Hvis man spørger Helga Sørensen, der har parkinson, så er der faktisk ingen undskyldning for ikke at dukke op, når der den 9. september klokken 14 igen er "Dans med hensyn" i hallen i Rødding Centret.

"Dans med hensyn" henvender sig til alle, der har lyst til at danse - og man behøver ikke have en eller anden skavank for at være med.

- Og man har også lov til at komme og sætte sig på en stol og kigge på, hvis man lige har en dårlig dag, fortæller Elin Schmidt, der også har haft glæde af at danse i hallen.

- Jeg tog med for at støtte Helga, men jeg har selv en dårlig ryg, og jeg kan mærke, at det også styrker min balance, fortæller Elin Schmidt, der er bestyrelsesmedlem i Rødding Parkinson Club.

Annonce

Lang ufrivillig pause

På grund af coronakrisen har dansen ligget helt stille i flere måneder, men nu er det endelig blevet tid igen. Og det glæder især Helga Sørensen.

- Jeg har savnet det rigtig meget. Jeg kan godt lide blomster, men jeg har kunnet mærke, at jeg har haft svært ved at komme helt ned til dem. Det har været svært at holde balancen, fortæller Helga Sørensen.


Dans er rigtig godt for balancen, for finmotorikken, for livsglæden, man bevæger sig, og man hygger sig sammen med andre.

Helga Sørensen


- Vi kan også godt mærke, at folk har savnet det. Så det er bare med at komme op af sofaen, supplerer Elin Schmidt.

Helga Sørensen og Elin Schmidt håber, at man igen kan komme op på omkring 20-25 deltagere til "Dans med hensyn," der i år tager hul på tredje sæson.

Annonce

En god træner

- Og vi har fået en god træner fra Vejle, Tina (med efternavnet Jelling, red.). Hun er en, der kan sætte gang i det hele, fortæller Helga Sørensen.

"Dans med hensyn" foregår hver 14. dag. Deltagelse koster 60 kroner pr. gang pr. person, og man kan komme både parvis eller som single. Aldersmæssigt ligger deltagerne på 49 år og opefter. Men er man 30 og har eksempelvis sclerose, så er man også mere end velkommen - der er ingen aldersbegrænsning. Der er heller ingen regler om, at man skal komme fra et bestemt område - alle er velkomne, uanset om man bor i Brørup, Holsted, Gram, Rødding eller et helt femte sted.

- Vi får også kaffe bagefter, for samværet er også noget af det vigtigste, siger Elin Schmidt.

Og skulle man have lidt betænkeligheder på grund af coronaen, så bliver alle restriktioner overholdt - og der er en hel hal at træne i, så der er masser af plads.

Har man lyst til at deltage, så skal man huske at tilmelde sig til enten Helga Sørensen på telefon 2569 2405 eller til Elin Schmidt på telefon 6130 4167 - senest to dage før.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Mest læste

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Nytirsdag

Kunsten at arbejde med glas

Annonce