Annonce
Ny Tirsdag

Skodborg er igen klar til et brag af en fest

Gnags åbner Park Rock i Skodborg på lørdag den 17. august klokken 13. Arkivfoto: Michael Nørgaard
På lørdag er det atter blevet tid til Park Rock i Skodborg. I år har arrangørerne længe før festen kunne melde alt udsolgt. 3200 billetter er solgt.
Annonce

Skodborg: For 14. gang bliver der inviteret til heldagsfestival i Skodborg, når årets udgave af Park Rock løber af stablen på lørdag den 18. august.

Park Rock har igen i år store navne på programmet. Gnags lægger ud med at åbne festen klokken 13.

- Og så er festen ligesom i gang, siger Jan Thomsen fra Park Rocks styregruppe.

Klokken 15 bliver scenen så overladt til Nicklas Sahl. Klokken 17 er det bandet Boys From Heaven, der spiller, mens Park Rocks "husorkester" - Midt Om Natten - sørger for musikken fra klokken 19. Klokken 21 indtager Jacob Dinesen scenen, og Rasmus Seebach lukker festen, når han spiller fra klokken 23.

Alle kunstnerne kan boltre sig på den kæmpestore scene, der er 260 kvadratmeter stor og måler 12 meter i højden.

Programmet

Klokken 12: Dørene åbnes

Klokken 13: Gnags

Klokken 15: Nicklas Sahl

Klokken 17: Boys From Heaven

Klokken 19: Midt Om Natten

Klokken 21: Jacob Dinesen

Klokken 23: Rasmus Seebach

Annonce

Bredt musiksortiment

Når styregruppen skal vælge kunstnere til Park Rock, så sørger den ifølge Jan Thomsen for, at der gerne skulle være lidt for enhver smag.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så kan det være svært at ramme alle 3200 publikummers musikretning.

- Det meste af vores publikum er på 25 år og opefter. Men der er også lidt til de unge. Vi forsøger at have et bredt musiksortiment. Der er seks forskellige bands, og så kan det være, man kan lide de fire af dem, smiler Jan Thomsen.

Hvad de enkelte kunstnere koster, er som altid en forretningshemmelighed, men samlet ligger musikbudgettet i omegnen af halvanden million kroner.

Annonce

Åbner klokken 12

Festpladsen, der i år er optimeret, så der skulle være god plads til alle, er åben fra klokken 12 til 01.

Der er ikke tilladt selv at medbringe mad eller drikkevarer. Men årets Park Rock får flere madboder i et udvidet madområde. Her kan man blandt andet købe "mormormad," pølser, burgere eller kebab. Det vil også være muligt blandt andet at købe donuts og churros.

Tørsten kan blandt andet stilles i juicebaren, cocktailbaren eller i en af ølvognene. Så der er ingen undskyld for hverken at sulte eller tørste.

Og selvom det skulle give regnvejr, så må man ikke medbringe paraplyer på festpladsen.

Hvis man ønsker at forlade pladsen og komme igen senere, skal man købe et armbånd til 25 kroner. Armbåndet købes i umiddelbar nærhed af indgangen/udgangen.

Klokken 21 går Jacob Dinesen på scenen. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Så er der DM i grydelapper

Ny Tirsdag

Gymnastikforeninger i nyt samarbejde

Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce