Annonce
Nytirsdag

Skrave trak i festtøjet

Anders Munch (th) og Claes Lindgren gav en fremragende fortolkning af Kim Larsen sangene. Foto: Karsten Petersen
Den årlige byfest blev aflyst, men der blev fest i Skrave alligevel.

I Skrave er der tradition for at holde byfest i uge 24, men det har corona forhindret både i 2020 og i 2021.

Men i år besluttede nogle af vore ildsjæle, at vi alligevel skulle samles til festivitas. Det resulterede i en weekend med mange aktiviteter. Det var Støtteudvalget for Forsamlingshuset og Skrave Idrætsforening, der stod bag.

Koncert med Kim Larsen melodier

I fællesskab fik Københoved Forsamlingshus og husets støtteforening arrangeret en fredag aften med god mad efterfulgt af et brag af en koncert med mange af Kim Larsens dejlige ørehængere. De havde engageret duoen Anders Munch og Claes Lindgren, som serverede ikke alene alle de gode melodier, som vi alle kunne skråle med på, men også nogle ukendte sange. Det hele blev krydret med gode anekdoter om Kim Larsen og Gasolin.

Der var 91 gæster til arrangementet, men hvis corona havde tilladt et større antal, så havde vi været mange flere.

Det var glædeligt at se, at den foryngelse af befolkningen, der er sket gennem de seneste år, hvor mange unge er flyttet til Skrave, også slog igennem denne aften. Der var rigtig mange unge mennesker, som var med til at få stemningen i vejret.

Annonce

Ballondame og bildytbanko

Lørdagen begyndte allerede kl. 10 med aktiviteter for børnene. De fik besøg af ballondamen Diana van der Meer, som pjattede med og underholdt børnene.

Diana van der Meer underholdt børn og barnlige sjæle. Foto: Eveline van Sonsbeek


Om eftermiddagen havde Skrave Idrætsforening arrangeret bildytbanko. D.v.s. et bankospil på idrætspladsen, hvor alle sad i deres biler og dyttede, når de havde banko. Bildytbanko blev afprøvet med succes sidste år, og succesen blev ikke mindre i år, hvor 51 biler deltog.

De første biler ankom 1½ time før starten. Nogle havde stole med og sad og nød det gode vejr og en forfriskning. Der var mange flotte præmier med en flot Christiania-elcykel som hovedgevinst.

Efter bildytbanko bød Københoved Forsamlingshus på helstegt pattegris, som kunne spises på stedet eller tages med hjem.

Bildytbanko: Der var 51 biler til Bildytbanko Foto: Karsten Petersen


Annonce

Loppemarked

Om søndagen havde forsamlingshusets støtteudvalg arrangeret loppemarked fra kl. 10-16.

Desværre var vejrguderne ikke så venlige, så arrangementet blev flyttet indendørs i forsamlingshuset, der lige netop kunne rumme de 38 stande, der var blevet solgt. Det dårlige vejr lagde en dæmper på tilstrømningen af ”kunder”, men der var en god stemning i forsamlingshuset.

De mange stande var solgt til såvel lokale som udenbys ”kræmmere”.

Kl. 12 blev der holdt auktion over en række fine og sjove genstande. Overskuddet tilfaldt støtteudvalget, så der er lidt kapital til at lave flere arrangementer.

Alt i alt en begivenhedsrig weekend, som var en succes hele vejen. Der er ingen tvivl om, at såvel musikarrangement som bildytbanko og loppemarked kommer tilbage.

Der blev gjort mange gode handler under loppemarkedet i Københoved Forsamlingshus Foto: Karsten Petersen
Annonce
Annonce
Nytirsdag

Fødselar: Sønnen solgte Jytte til Wellings Landsbymuseum

Annonce
Annonce
Nytirsdag

Spejderne var på sjov sommerlejr

Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Sommerstævne i krolfklubben

Nytirsdag

Rødding inviterer til torvedage

Nytirsdag

Rovfuglene begejstrer publikum i Glad Zoo

Nytirsdag

Endnu et topresultat i EM-serien: Gokartkører fra Skodborg er med i titelræset

Nytirsdag

Jubilar: Min far syntes, jeg skulle være frisør

Nytirsdag

Sommerlæsning: Slug disse klassikere i din ferie

Nytirsdag

På gensyn: Glade vikinger sagde farvel til Krakes Kæmper

Nytirsdag

Ny gangbro og platform klar til brug: Et godt sted at lege og hygge

Nytirsdag

100.000 kr. til to foreninger i Vejen Kommune: Går til vejleding af unge og sikkerhedsudstyr

Nytirsdag

Ole Nørskov leverede musikalsk indslag på Enghaven

Nytirsdag

Enghaven fik deres egen cirkusforestilling

Nytirsdag

Lokal autosvend er blevet udlært

Nytirsdag

Lokal vognmand: Kampen for at styrke transportbranchen fortsætter

Nytirsdag

Corona-nedlukningen fik Maria til at træffe vigtig beslutning: Nu har hun lagt sit arbejdsliv om

Nytirsdag

Rødding-kvinde helt til tops: Trine Mittag Jensen blev nordisk mester i første forsøg

Nytirsdag

Kirsten sagde et historisk farvel til Historisk Samfund

Nytirsdag

Donation: 10.000 kroner til Jels Børns Venner

Ugeavisen Haderslev

Hygum Hjemstavnsgård er klar til højsæsonen

Nytirsdag

Rødding Fri Fag- og Efterskole fejrede historisk dimission

Nytirsdag

Svømmeklub sætter punktum efter coronasæson

Nytirsdag

Ny formand: Jeg elsker sport

Annonce