Annonce
Ny Tirsdag

Sproget sprudler i Spirehuset

Børnene på Mælkebøtten har netop afsluttet emnet "Mig selv og min familie," hvor de har fortalt hinanden om deres familier. Privatfoto

I børnehaven Spirehuset i Rødding arbejdes der gennem leg, kreativitet og nærvær med sprogudvikling.

Annonce

Rødding: - Det er vigtigt, at barnet udvikler sig sprogligt så tidligt som muligt, fordi barnets sproglige kompetencer har stor betydning i forhold til, at det kan indgå i læringssammenhænge og for at det kan begå sig socialt.

Sådan siger Christina Ravn fra børnehaven Spirehuset om baggrunden for, at børnehaven har stor fokus på sprogudvikling.

For børnenes sproglige færdigheder udvikles hele tiden. De er udsat for sproglige påvirkninger i alle hverdagens aktiviteter - i samværet med andre børn eller når der spises og leges.

- Når der alligevel er et behov for at rette særlig fokus på den sproglige indlæring, er det især for at udvikle børnenes begrebsindlæring og for at udvikle deres sproglige færdigheder i forhold til at få et endnu større ordforråd, så de bliver i stand til at forstå og bruge de mange forskellige nuancer i sproget, fortæller Christina Ravn.

Hver uge er der blevet arbejdet med forskellige fokusord. Privatfoto
Annonce

Mig selv og min familie

Børnene på Mælkebøtten har netop afsluttet emnet "Mig selv og min familie."

- Vi skabte i hverdagen læringssituationer, hvor der var ro og nærvær til, at børnene hver især kunne fortælle om sig selv og deres familier, fortæller Christina Ravn og fortsætter:

- Hver uge arbejdede vi ud fra et nyt fokusord, som blev præsenteret ved, at vi sang "snakkepakke-sangen." Efter sangen tog vi "ordet," som var pakket ind, pakken blev sendt rundt til alle børnene, hvor de kunne mærke på pakken og komme med et bud på. hvad der var i. Derefter pakkede vi "ordet" ud.

Annonce

Fokusord

Fokusordene har været: "Spejl" for at komme frem til ordet "mig," "målebånd" til at måle børnenes højde og tale om størrelsesforhold, "hus" hvor børn og voksne var på ture i børnehavens bus, hvor der blev taget billeder af børnene foran det hus, de bor i, "familie" for med hjælp af husene skabe rum for at børnene kunne fortælle hinanden og deres forældre om, hvor mange de er i familie og hvad familiemedlemmerne hedder, og til sidst "søskende," hvor der igen blev talt om stor og mindre samt bror og søster.

- Gennem fokusordene fik vi blandt andet præsenteret børnene for overbegreber som adresse, familie og søskende. Børnene viste stor glæde ved, at de blev bevidste om sig selv og deres familie. For os var det synligt, at de lærte nye ord og fik styrket deres identitetsdannelse gennem aktiviteterne, fortæller Christina Ravn.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Mest læste

Annonce