Annonce
Nytirsdag

Store planer i Øster Lindet

I Øster Lindet arbejdes der med planer om eventuel udvidelse af Landsbyhuset med ny springsal. Illustration: Arkitekten & Ingeniøren

Efter generalforsamlingen i Øster Lindet Idrætsforening den 6. marts vil der blive orienteret om to nye store projekter i Øster Lindet: En udvidelse af Landsbyhuset og anlæggelse af en minigolfbane.

Annonce

Øster Lindet: I Øster Lindet arbejdes der i øjeblikket med planer om eventuel udvidelse af Landsbyhuset med ny springsal.

- Det nuværende Landsbyhus blev indviet i 2006 og blev blandt andet bygget ved hjælp af mange frivillige lokale kræfter. Vi oplever stor efterspørgsel efter mere plads og bedre faciliteter til spring. Vi har derfor fået lavet tegninger på udvidelse af Landsbyhuset med cirka 450 kvadratmeter, så vi får plads til springbaner og bedre opbevaring af gymnastikredskaberne, siger Mogens Jensen, der er formand for Øster Lindet Idrætsforening, og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at det er et kæmpe projekt at gå i gang med, men vi håber og tror at vi ved fælles hjælp kan finde opbakning til projektet, og at mange frivillige igen vil give en hånd med. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der vil sørge for ansøgning om byggetilladelse, ansøgninger til diverse fonde m.m.

Et eksempel på, hvordan minigolfbanen kan tage sig ud. Privatfoto
Annonce

Minigolfbane

Han fortæller, at det samtidig på det seneste bestyrelsesmøde i Øster Lindet Idrætsforening er vedtaget, at der skal anlægges en minigolfbane på arealet bag Landsbyhuset. Her er der også nedsat en arbejdsgruppe, der sørger for at lave tegninger, indhente tilbud og lave ansøgninger til diverse fonde m.m.

- Det er rigtig dejligt, at vi har folk i lokalområdet, der selv kommer med forslag til hvilke initiativer vi skal forsøge at igangsætte i vores lille landsbysamfund. På denne måde kan vi holde liv i lokalsamfundet, også selv om byens tidligere samlingspunkt, skolen, blev lukket i 2011, siger Mogens Jensen.

I 2015 indviede man Øster Lindet Eventcenter med blandt andet udendørs beachvolleybane, parkourbane og multibane.

- Ligesom de eksisterende aktiviteter, er de nye aktiviteter selvfølgelig også tænkt som et aktiv og tilbud for brugere uden for sognet. Vi vil rigtigt gerne skabe gode og let tilgængelige aktiviteter i enkle og afslappede rammer, siger Mogens Jensen.

Annonce

Orienterer om projekter

Idrætsforeningen holder den årlige generalforsamling onsdag den 6. marts klokken 19.30 i Landsbyhuset.

Umiddelbart efter generalforsamlingen vil der blive orienteret om de to påtænkte projekter i byen.

- Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at møde op og høre nærmere om vores store planer. Derfor har vi også valgt at flytte mødet fra Ungdomshuset til Landsbyhuset, siger Mogens Jensen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce