Syd- og sønderjylland: Sydtrafik tager nu konsekvensen af de ændrede afstandskrav i den kollektive trafik, og lukker helt for indstigning af fordøren i bussen, muligheden for at købe billet i bussen samt at betale med kontanter i flextrafik-bilen.
- Chaufførerne yder i øjeblikket en stor indsats for at holde hele den kollektive transport kørende i en vanskelig situation, siger Lars Berg, direktør for Sydtrafik, i en pressemeddelelse. Han fortsætter:
- Vi har derfor et stort ønske om at passe på både chauffører og passagerer, samt at give chaufførerne de bedst mulige arbejdsbetingelser. Derfor lukker vi midlertidigt for muligheden for at betale med kontanter.
Lars Berg, direktør, SydtrafikSom alle andre håber vi, at de skærpede nationale tiltag snart igen vil kunne lempes. Når det sker, vil vi igen genåbne såvel bussernes fordøre som kontantsalget i busser og flextrafik bilerne. I takt med at tiltagene lempes, vil vi igen se flere kunder i vores busser, og det er derfor vigtigt, at vi sikrer et så effektivt og trygt flow af disse igennem bussen.
Trafikselskaberne har på forhånd sikret sig Forbrugerombudsmandens accept af den midlertidige lukning af salget. Som passager har man fortsat selv ansvaret for at købe en gyldig billet på Sydtrafiks Mobilbillet app inden man stiger på bussen - alternativt bruge sit rejsekort, der skal tjekkes ind ved standeren midt i eller bag i bussen.
Salget af billetter var sidst indstillet fra midten af marts og frem til 10 august 2020. Sydtrafik regner dog ikke med at det bliver nødvendigt med så lang en suspendering denne gang.
- Som alle andre håber vi, at de skærpede nationale tiltag snart igen vil kunne lempes. Når det sker, vil vi igen genåbne såvel bussernes fordøre som kontantsalget i busser og flextrafik bilerne. I takt med at tiltagene lempes, vil vi igen se flere kunder i vores busser, og det er derfor vigtigt, at vi sikrer et så effektivt og trygt flow af disse igennem bussen, fortæller Lars Berg.
Fordøren åbner alligevel
Al indstigning skal ske af de midterste og bagerste døre, men passagererne vil alligevel opleve at fordøren bliver åbnet ved nogle stoppesteder.
Det bliver nemlig anbefalet i en analyse af smitterisiko i bussen, at sikre en god udluftning af bussen, hvilket er med til at nedsætte risikoen for smitte i bussen.
De øvrige retningslinjer med kun en person pr. dobbeltsæde og det øgede fokus på rengøring i bussen fortsætter uændret så længe de nationale restriktioner fastholdes.