Annonce
Nytirsdag

Tilbud om hurtigtest bliver mere fintmasket

Fra denne uge vil Region Syddanmarks hurtigtestleverandør, Carelink, begynde at bruge den nye næseborstest, der ikke skal så langt op i næsen, som den tidligere test skulle. Arkivfoto: Michael Bager
For bedre at kunne udnytte kapaciteten af hurtigtest ændrer Region Syddanmark, de syddanske kommuner og Carelink i den måde, som testene tilbydes på.

Syddanmark:  Et mere fintmasket net af hurtigtestmuligheder.

Det er overskriften på det skifte i teststrategi for hurtigtest, som Region Syddanmark, de syddanske kommuner og Carelink nu arbejder med.

I den første periode med hurtigtest var meldingen fra de nationale myndigheder, at der skulle være fokus på test af personale på plejehjem og kørsel hertil. Nu er der fokus på et mere fintmasket net af hurtigtestmuligheder, hvor der er flere offentligt tilgængelige pop-up teststeder i hele regionen.

I pop up-teststederne kan alle blive testet. Både butiksansatte, plejehjemsansatte, elever, lærere og alle andre, der nu skal mere ud i samfundet.

- På den måde håber vi, at vi i højere grad kan udnytte kapaciteten. På plejecentrene oplevede poderne af og til, at der ikke var nogen ansatte, der skulle testes. Der er gået mange kræfter spildt ved at køre ud til steder, hvor ingen ville testes. Ved at tilbyde testene fra offentligt tilgængelige testfaciliteter håber vi, at vi får flere folk igennem, siger koncerndirektør Kurt Espersen i en pressemeddelelse.


På den måde håber vi, at vi i højere grad kan udnytte kapaciteten. På plejecentrene oplevede poderne af og til, at der ikke var nogen ansatte, der skulle testes. Der er gået mange kræfter spildt ved at køre ud til steder, hvor ingen ville testes. Ved at tilbyde testene fra offentligt tilgængelige testfaciliteter håber vi, at vi får flere folk igennem.

Kurt Espersen, koncerndirektør, Region Syddanmark


Pop up-teststederne findes allerede i flere kommuner, men vil blive bredt yderligere ud. Det er som udgangspunkt kommunerne, der bestemmer, hvordan testkapaciteten bedst bruges i deres kommune, og hvor pop up-test kan tilbydes.

Pop up-teststederne vil fremgå af regionens hjemmeside.

Fra denne uge vil Region Syddanmarks hurtigtestleverandør, Carelink, overgå til den nye næseborstest, der ikke skal så langt op i næsen. Nu skal den kun tre-fire centimeter op i næsen.

- Det er vi selvfølgelig glade for. Det har været en mildest talt speciel oplevelse for de fleste at få en pind så langt op i næsen, og for nogle er det direkte ubehageligt. Det kan have holdt folk fra at blive testet, og derfor håber vi på, at den nye metode vil få flere til at møde op, siger Kurt Espersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Landsbymuseum slår snart dørene op

Nytirsdag

Rekordoverskud i landboforening

Annonce