Annonce
Nytirsdag

Tredje gang: Musikfestival i Jels flytter til den 9. maj

Det bliver ikke på friluftsscenen, at Valhalla Musikfestival kommer til at foregå til maj. Det bliver på pladsen umiddelbart syd for Valhalla ud mod Søvej. Arkiv: Chresten Bergh
Så skulle det være ganske vist. Jels Musikforening, som står bag Valhalla Musikfestival, rykker arrangementet til lørdag den 9. maj.
Annonce

Jels: Alle gode gange tre… Eller tredje gang er lykkens gang…

Den nystartede Jels Musikforening, som er klar til at præsentere et nyt koncert-arrangement som erstatning for FestiValhal, har nu for tredje gang sat en ny dato på afviklingen af Valhalla Musikfestival.

Datoen er nu fastsat til lørdag den 9. maj.

Jels Musikforening offentliggjorde onsdag i sidste uge en pressemeddelelse, hvor den nye musikfestival stod til at blive afviklet den 6. juni. Den dato blev dog ganske kort tid efter ændret til den 13. juni.

Men heller ikke den nye dato kom til at holde stik:

Formanden for Jels Musikforening, Charlotte Rix, har nu via et opslag på facebook oplyst, at den nye dato bliver lørdag den 9. maj.

- Bestyrelsen bag Jels Musikforening har igen valgt at rykke Valhalla Musikfestival. Men denne gang bliver det til d. 9. Maj. På baggrund af alle jeres reaktioner har vi vurderet, det er bedre at flytte festivalen til maj, så vi kommer udenom diverse fodboldkampe og festivaler. Derudover er vi også væk fra pladsen, inden de seje vikinger begynder at øve. Vi håber, i stadig er klar på at fyre op under en fed fest sammen med os.

Sådan lyder det i opslaget.

På baggrund af alle jeres reaktioner har vi vurderet, det er bedre at flytte festivalen til maj, så vi kommer udenom diverse fodboldkampe og festivaler.

Charlotte Rix, formand for Jels Musikforening

Annonce

Ikke på friluftsscenen

Musikforeningens bestyrelse har bebudet, at det musikalske program vil blive offentliggjort i løbet af nogle ganske få uger.

Bestyrelsen har konstateret, at setup’et vil blive anderledes, end det FestiValhal kunne levere. Målet er at skabe et musikarrangement, som er økonomisk bæredygtig, og som stille og roligt kan få lov at udvikle sig i takt med gæsternes støtte og opbakning.

Dem, som nåede at købe en billet til FestiValhal, inden konkursbegæringen blev kendt før jul, er af Jels Musikforening blevet tilbudt erstatningsbilletter. Billetsalget vil komme til at ske på billetlugen.dk. Arrangementet er endnu ikke tilgængeligt på billetsitet.

Valhalla Musikfestival vil ikke blive afviklet på friluftsscenen. I stedet vil der igen blive opbygget en plads med scene og andre faciliteter umiddelbart syd for Valhalla. Det var på samme område, at de største navne var på scenen i forbindelse med FestiValhal i maj i fjor.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce