Annonce
Ny Tirsdag

Valgplakater forud for Genforeningen udstilles

De valgplakater, som Rødding Lokalhistorisk Forening har hængt op rundt i byens forretninger samt i aktivitetshuset og Rødding Centret, argumenterer både for at stemme dansk og tysk. Her er det én af de sidstnævnte.
Rødding Lokalhistoriske Forening har frem til udgangen af februar en række valgplakater udstillet i forretningerne i Rødding samt i gallerigangen i Rødding Centret.
Annonce

Rødding: Lokalhistorisk Forening i Rødding benytter 100 års-jubilæet for Genforeningen med en udstilling af valgplakater.

Det sker for at give et indblik i den agitation, som foregik fra henholdsvis dansk og tysk side forud for valghandlingen i 1920.

Udstillingen er tilrettelagt af Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By i Aarhus, og genoptryk af de gamle valgplakater udstilles i Røddings forretninger, pengeinstitutter og offentlige bygninger.

En stor del af udstillingen med beskrivelse kan ses i gallerigangen i Rødding Centret. Udstillingen kan ses frem til udgangen af februar.

Den gamle stemmeurne, som blev anvendt ved afstemningen i Rødding.
Annonce

Sådan blev der stemt

Første verdenskrig sluttede den 11.11 1918 med Tysklands ubetingede kapitulation. I forbindelse med fredsaftalen (Versaillestraktaten) i 1919 blev det bestemt, at befolkningen i Slesvig og Holsten selv kunne bestemme, hvilket land de ville høre til. Nordslesvig (Sønderjylland) var første område, hvor der blev afholdt valg, og det skete den 10. februar 1920.

Rødding sogn bestod i 1920 af to kommuner (Gemeinde), og der var afstemning i begge kommuner – dels i forsamlingshuset på Kongevej 4 i Rødding og dels på skolen i Brændstrup.

Rødding Kommune havde et areal på 2.177 hektar med 1.320 indbyggere, og Brændstrup Kommune havde et areal på 1.030 hektar og 463 indbyggere – i alt stemmeberettigede 1.783 indbyggere i sognet.

I Rødding stemte 664 dansk og 108 tysk (Rødding var en tysk tjenestemandsby) og i Brændstrup stemte 287 dansk og 13 tysk. I alt 951 danske og 121 tyske stemmer. Dermed stemte 89 procent af Rødding sogns befolkning for en tilslutning til kongeriget Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Så er der DM i grydelapper

Ny Tirsdag

Gymnastikforeninger i nyt samarbejde

Ny Tirsdag

Krattet er klar til gæster

Ny Tirsdag

Golfklubben får nye medejere

Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Annonce