Annonce
Odder Avis

Åben igen: Solbjerg Galleri inviterer på lerkunst

Hanne Busch finder stor inspiration i naturen. Her er det løg, som har været motivationen. Foto: Galleri Solbjerg

Solbjerg: Galleri Solbjerg præsenterer i maj og juni måned kunstneren Hanne Busch fra Lindved ved Vejle. Hun specialiserer sig i keramik og stentøj.

- Mine venner kalder mig ”lernørd”, hvilket må skyldes, at jeg er dybt fascineret af netop dette materiale, siger Hanne Busch.

Når Hanne har ler i hånden kan der komme alt mellem himmel og jord ud af.

Annonce

- Der findes så mange muligheder, når jeg får en klump ler i hånden. Alt, hvad jeg former er unika, da jeg ikke bruger forme eller andre hjælpemidler. Selv kalder jeg mine værker for skæve eksistenser. Inspirationen finder jeg ofte i naturen, hvor stort set intet har geometriske former, siger hun.

Hanne Busch har deltaget i flere kurser bl.a. på Aarhus Kunstakademi, og har været billedkunstlærer i folke - og aftenskoler.

Hun har været optaget på flere censurerede udstillinger og udstillet på diverse gallerier.

Udstillingen åbner lørdag 1. maj kl. 10.00. Herefter er der åbent hver lørdag fra klokken 10 til 14 og efter aftale. Der er gratis adgang og alle er velkomne

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

En uge med fokus på demens

Odder Avis

Seks borgere sagde ja til Danmark

Odder Avis

Aflyser også: Nul byfest i Gylling

Odder Avis

Slut med at køre til døren

Odder Avis

Spøgelsesmanden fra rådhuset er fundet

Odder Avis

Togbilletter lavet til kunst

Odder Avis

Rødvinsklub?

Odder Avis

Biffen genåbner med Oscar-vindere

Annonce