Annonce
Odder Avis

Ægtepar får svar på læserbrev om sommerhusplaner: Som ejer af det berørte område vil jeg gerne kommentere indlægget samt korrigere et par misforståelser

"Havde I deltaget på kommunens og turisterhvervets møde på Odder Parkhotel 10. april, ville I have hørt om den store interesse for at skaffe udlejere af sommerhuse i området, typisk til danske, tyske og norske familier. I ville også have hørt udlejningsbureauerne pointere, at man selv kan bestemme, hvilke type lejere man ønsker i sit sommerhus", skriver Poul Erik Petersen i sit svar til Nelie og Jens Boderskov. Arkivfoto

Læserbrev: Kære Nelie og Jens Boderskov

I havde et læserbrev i Odder Avis vedrørende sommerhusplaner ved Rude Strand, hvor I efterlyser svar på nogle spørgsmål.

Som ejer af det berørte område vil jeg gerne kommentere indlægget samt korrigere et par misforståelser.

Annonce

Vi har som ejere af området ønsket at udstykke ca. 5000 kvm siden 1986. Nu er vi endelig nået med i den nye kommuneplan med en udstykning af tre store grunde.

Antallet er fastlagt fra kommunen. Det er altså ikke vores beslutning som ejere af jorden, at det skal være sådan, men så kan vi i det mindste tilbyde nogle grunde, der er større end normalt, hvilket vi finder er et spændende alternativ.

I indsamlede i 2017 ca. 80 underskrifter mod udstykning af den grund, vi har ejet og betalt skat af i de sidste 40 år. Lad os nu være ærlige: Der er fire nabogrunde. De øvrige underskrifter er fra familie, venner eller Skanderborg Station - i hvert fald ikke fra berørte naboer. Det var også kommunens vurdering.

I gjorde indsigelse omkring biodiversiteten og specielt gamle egetræer på området. Kommunen vurderede dengang, at området havde minimal betydning for naturmiljøet, og det har sikkert ikke ændret sig. Som en supplerende oplysning var der i 1983, da jeg overtog ejendommen, ikke et træ på arealet.

Fakta er, at der på resten af vores areal nu er mere end 100 egetræer, bl.a. også der, hvor jeres heste græssede indtil for 10-12 år siden.

Så vi mener, vi har gjort vores for at styrke biodiversiteten i området, uanset at der inddrages et mindre område.

I 2016 spurgte I, om vi ville sælge en grund til et af jeres børn. Vi spurgte dengang kommunen, men fik afslag på udstykning. Ville I da have haft samme tilgang til natur og biodiversitet?

Man kan let få den opfattelse, at vi i forbindelse med udstykningen har fået positiv særbehandling af kommunen. Det er absolut ikke tilfældet.

Poul Erik Petersen

Man kan let få den opfattelse, at vi i forbindelse med udstykningen har fået positiv særbehandling af kommunen. Det er absolut ikke tilfældet.

I forbindelse med at adskillige kystkommuner i 2016-17 fik mulighed for af bytte mindre attraktive områder med andre mere attraktive placeringer, var det også en mulighed i Odder Kommune. Det var ikke slået stort op, og kun en tilfældighed gjorde, at vi nåede at komme med i puljen inden svarfristen.

Det er så muligt, at en af jeres bekendte også tidligere havde ønske om udstykning, men det er vel ikke vores ansvar.

Odder Kommune har som noget nyt valgt at invitere til markvandring på de arealer, der kan udstykkes, og dermed også vores lille område. Der var mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på planerne. Ligeledes blev der fremvist skitser af vores planer, og vi deltog som ejere af grundene. Når lokalplanerne kommer, vil der være en høringsrunde på otte uger, så jeg mener modsat jer, at kommunen har informeret.

Det undrer os lidt, at I slutter med at udtrykke bekymring for DCH's naboskab. Min tanke er, at havde de følt, der kunne være problemer, så havde de jo nok selv fremført det.

At vores grundstørrelse giver mulighed for, at selv sammenbragte familier eller tre generationer kan få plads til at mødes i et sommerhus, er vel OK.

Jeg håber, vi har belyst vores side af sagen og samtidig besvaret nogle af de spørgsmål, I havde.

Annonce
Odder Avis

Hør koncert med børne- og ungdomskoret

Annonce
Odder Avis

Hård blæst ingen hindring for Odder-roere

Annonce
Odder Avis

Karrieren begyndte i 1945: Erfaren spillemand var på besøg

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Carsten vil lave grøn strøm til at putte i tanken: Store solcelleparker gør din el-regning billigere

Odder Avis

An Odder Band på plænen i Tivoli

Odder Avis

Hør klassiske perler i Ørting Kirke

Odder Avis

De frivillige skal fejres igen

Odder Avis

Kom til vildtparade på Odder Museum

Odder Avis

Soroptimisterne inviterer til genbrugs-modeshow

Odder Avis

Kom til regnbue-café på Centralhotellet

Odder Avis

Kuglen og Keglen holder bagagerumsmarked

Odder Avis

Ukrainske mødre og børn fik en pause fra krigen

Odder Avis

Efter fire mislykkede graviditeter: Nu lever Nicolai og Jannie af legetøj

Odder Avis

Den røde farve er den røde tråd i Tine Mynsters liv - også når livet gør ondt

Odder Avis

Eriks mor fik personligt brev en måned efter sin død: Kommunen burde skamme sig

Annonce