Annonce
Odder Avis

16-årige Anne er lektiehjælper: Jeg laver frivilligt arbejde, fordi jeg kan gøre en forskel for andre

Anne Kirstine Bech Asaa er frivillig lektiehjælper for Lærke Hesselbjerg i Odder Frimenigheds initiativ "Familieven".
Frivilligcenter Odder er facilitator for rigtig mange forskellige grupper af frivillige, der hjælper andre. Odder Avis bringer løbende portrætter af nogle af de frivillige for at vise mangfoldigheden og gøre opmærksom på de mange forskellige grupper, der findes, som man enten kan deltage i eller være frivillig for.

Odder: Anne Kirstine Bech Asaa på 16 år er frivillig lektiehjælper for 12-årige Lærke Hesselbjerg gennem Odder Frimenigheds initiativ ”Familieven”. Hun startede kort før sommeren i 2020, og dette er hendes første oplevelse med at være frivillig.

Hvad giver det dig at være frivillig?

- Altså, jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at være lektiehjælper, og det var sådan, jeg kom i gang. Det giver mig en ro at vide, at jeg har gjort noget godt den dag. Det betyder også meget for mig, at jeg kan hjælpe nogen og bringe dem glæde. Tit når vi er færdige med at lave lektier, så spiller vi brætspil – for eksempel ”Hint Junior” - hvor vi tit griner af og med hinanden. Det kan jeg virkelig godt lide.

Annonce

Kan du fortælle om en oplevelse som frivillig, der har gjort særligt indtryk på dig?

- Jeg startede som lektiehjælper lige inden min konfirmation, og vi skulle sætte telt op i baghaven. Hende som jeg er lektiehjælper for, har nogle gange lidt svært ved at være ude blandt andre, men hun tog med hjem til mig og var med til at sætte teltet op. Det blev en virkelig fin mulighed for hende og jeg til at lære hinanden at kende, og samtidig blev det også en god oplevelse for hende at være tryg sammen med nye mennesker.

Mine venner synes, det er lidt mærkeligt, at jeg er frivillig og laver frivilligt arbejde uden at få penge for det.

Anne Kirstine Bech Asaa

Er der noget, du er særligt stolt af at have bidraget med som frivillig?

- Jeg føler ikke nødvendigvis, at jeg har udrettet særlig meget endnu. Jeg kan nok godt se, at jeg har gjort en lille forskel – jeg får hende til at grine, og vi hygger os. Jeg synes ikke, jeg har gjort noget stort, men de små glæder er også vigtige at have, og dem kan jeg mærke. Hendes mor har godt nok også sagt, at det er tydeligt, hun er vokset i den tid, jeg har været her, men jeg kan ikke altid selv se det. Jeg føler jo bare, at jeg er hendes ven, og vi har det hyggeligt sammen.

Lektiehjælpen handler ikke kun om at læse og regne. Der er også tid til spil og leg.

Hvad kunne du ønske dig for frivilligheden i fremtiden?

- Mine venner synes, det er lidt mærkeligt, at jeg er frivillig og laver frivilligt arbejde uden at få penge for det. Det kan også godt være fristende at sidde derhjemme og se Netflix i stedet for at gå ud og gøre noget. Men jeg vil gerne lave frivilligt arbejde, fordi det betyder noget, og fordi jeg kan gøre en personlig forskel for andre.

Jeg kunne godt tænke mig at blive ved med at være frivillig, både i gymnasiet og når jeg bliver voksen

Familieven

Familieven er en del af Odder Frimenighed.

I Familieven er der en gruppe frivillige, som tilbyder en håndsrækning til familier og gravide. Det kan f.eks. være praktisk hjælp i hjemmet og samvær, leg, aktivitet med børn/unge.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om mulighederne for at blive eller få en frivillig Familieven? Så kontakt Jonna på 2812 9804 eller odderhjaelperodder@gmail.com

Du kan også kontakte Frivilligcenter Odder på 3084 3480 eller post@frivilligcenter-odder.dk, hvis du vil høre om flere muligheder for at være med i frivillige fællesskaber.



Annonce
Odder Avis

Hør koncert med børne- og ungdomskoret

Annonce
Odder Avis

Hård blæst ingen hindring for Odder-roere

Annonce
Odder Avis

Karrieren begyndte i 1945: Erfaren spillemand var på besøg

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Carsten vil lave grøn strøm til at putte i tanken: Store solcelleparker gør din el-regning billigere

Odder Avis

An Odder Band på plænen i Tivoli

Odder Avis

Hør klassiske perler i Ørting Kirke

Odder Avis

De frivillige skal fejres igen

Odder Avis

Kom til vildtparade på Odder Museum

Odder Avis

Soroptimisterne inviterer til genbrugs-modeshow

Odder Avis

Kom til regnbue-café på Centralhotellet

Odder Avis

Kuglen og Keglen holder bagagerumsmarked

Odder Avis

Ukrainske mødre og børn fik en pause fra krigen

Odder Avis

Efter fire mislykkede graviditeter: Nu lever Nicolai og Jannie af legetøj

Odder Avis

Den røde farve er den røde tråd i Tine Mynsters liv - også når livet gør ondt

Odder Avis

Eriks mor fik personligt brev en måned efter sin død: Kommunen burde skamme sig

Annonce