Annonce
Odder Avis

72-årig elektriker er en erfaren problemknuser og vigtig medarbejder: Bent er en nørd på den gode måde

72-årige Bent Sørensen er elektriker og arbejder stadig et par dage hver uge hos Hessellund El, hvor han har været ansat i 50 år. Foto: Morten Pape
Bent Sørensen har fået Den Kongelige Belønningsmedalje for 50 års ansættelse hos Hessellund El. Hans chef er godt tilfreds med, at han har kunnet holde på en dygtig ansat, selv om den pensionsmodne elektriker kun arbejder to dage om ugen.

Odder: Da han Bent Sørensen begyndte, var der syv køer og fire søer ude hos de små husmænd, der havde brug for en elektriker. Nu er det noget større landbrug, som Bent Sørensen kører ud til. Men i bund og grund handler det som regel om det samme: at finde en fejl og løse et problem.

- Han er en ekspert i fejlfinding på installationer. Han har en høj faglig stolthed, og jeg vil godt kalde ham lidt af en nørd på den gode måde. Og vi er stolte af, at vi har sådan en ansat, siger Peter Bosteen.

Når vi laver noget, skal det virke og gerne være logisk.

Bent Sørensen, elektriker

Han ejer Hessellund El i Odder, hvor Bent Sørensen har været ansat i 50 år. De første år var det dog under navnet Brdr. Christensen, men senere skiftede firmanavnet til Hessellund EL A/S, og for omkring 25 år siden overtog Peter Bosteen ejerskabet.

Annonce

I alle årene har Bent Sørensen arbejdet med elopgaver indenfor industri og landbrug, og han har et godt tag på automatik.

Gik i fars gartneri

- Jeg er gartnersøn og var tæt ved at blive gartner. Min far havde et gartneri, og som dreng har jeg gået i gartneriet. Men da jeg gik ud af skolen, jeg tog en 9. teknisk på Rathlouskolen, kom jeg i lære ved Gylling Elektro, fortæller Bent Sørensen.

Han er fra Neder Randlev, og efter læretiden arbejdede han i et par måneder som elektriker, inden han kom ind som soldat. Herefter begyndte han 17. februar 1972 hos Brdr. Christensen, og lige siden har han været en skattet medarbejder.

Fortjenst- og belønningsmedaljer

Kongehuset uddeler forskellige medaljer for som belønning for trofast tjeneste.

Fortjenstmedaljen i sølv kan gives for mindst 40 års uafbrudt civil eller militær tjeneste til offentligt ansatte. Samme medalje i guld uddeles i yderst sjældne tilfælde til særligt fremtrædende personer. Medaljen blev indstiftet i 1792 af Kong Christian 7.

Da Fortjenestmedaljen kun gives til offentlige personer, blev Den Kongelige Belønningsmedalje indstiftet i 1865 af Kong Christian 9. Den kan tildeles privat ansatte for lang og tro tjeneste - for tiden ansættelse hos samme private arbejdsgiver i 50 år.

- Jeg var med til at lave nogle af de første kostalde, der blev bygget indendørs hos landmændene i området. Når vi laver noget, skal det virke og gerne være logisk, så det er så nemt for kunderne som muligt, siger Bent Sørensen.

Han arbejder to dage hver uge, og når han går hjem fra arbejde, har han de uløste problemer med sig i hovedet. Desuden er han både stædig og udholdende, når en opgave skal løses, siger hans chef.

- Jeg har en masse ting, jeg skal reparere. Jeg kommer hovedsalig ind, når der er problemer, så skal jeg lave det. Jeg tror, jeg har haft nemt ved det. Hos vores kunder har de nogle maskiner og styringer, som jeg laver, og når de smider de gamle maskiner ud, kan de lige så godt smide mig ud, siger Bent Sørensen og smiler.

Annonce

Kniber med arbejdskraft

Hessellund El har omkring 100 ansatte, heraf 45 i Odder, og selv om firmaet har 20 lærlinge, kniber det med at skaffe uddannet arbejdskraft. Derfor er Peter Bosteen glad for, at Bent Sørensen stadig er ansat.

- Det betyder alt, og så er han ikke engang den ældste. Vi har også en lagermand over 80 år, der kommer hver morgen klokken halv syv og pakker varer ud. Man ser mange, når de går og skal på efterløn, så falder de hen. Hvorfor ikke sørge for, de bliver, det er også en del af deres identitet. Vi har øvet os i nogle år på, at Bent gik ned i tid, for vi skal alle sammen have noget ud af det, siger Peter Bosteen.

Bent Sørensen bor i Odder, og han har et hus på Mors, hvor hans søn bor.

- Så jeg har to huse og haver, der skal holdes ved lige. Lysten til at arbejde er der, men det skal heller ikke være for meget, siger Bent Sørensen.

Den Kongelige Fortjenstmedalje gives til privat ansatte efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme virksomhed. Det er arbejdsgiveren, som kan indstille en medarbejder til medaljen. Foto: Morten Pape

Belønningsmedaljen blev fejret ved en reception hjemme hos Peter Bosteen i Fillerup, hvor alle kolleger blev inviteret til at festligholde dagen.

Annonce
Odder Avis

Hør koncert med børne- og ungdomskoret

Annonce
Odder Avis

Hård blæst ingen hindring for Odder-roere

Annonce
Odder Avis

Karrieren begyndte i 1945: Erfaren spillemand var på besøg

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Carsten vil lave grøn strøm til at putte i tanken: Store solcelleparker gør din el-regning billigere

Odder Avis

An Odder Band på plænen i Tivoli

Odder Avis

Hør klassiske perler i Ørting Kirke

Odder Avis

De frivillige skal fejres igen

Odder Avis

Kom til vildtparade på Odder Museum

Odder Avis

Soroptimisterne inviterer til genbrugs-modeshow

Odder Avis

Kom til regnbue-café på Centralhotellet

Odder Avis

Kuglen og Keglen holder bagagerumsmarked

Odder Avis

Ukrainske mødre og børn fik en pause fra krigen

Odder Avis

Efter fire mislykkede graviditeter: Nu lever Nicolai og Jannie af legetøj

Odder Avis

Den røde farve er den røde tråd i Tine Mynsters liv - også når livet gør ondt

Odder Avis

Eriks mor fik personligt brev en måned efter sin død: Kommunen burde skamme sig

Annonce