Annonce
Odder Avis

Bagmand til støtteforening for Kattegatforbindelse: Se broen fra begge sider

Niels Baj Rye. Privatfoto

Læserbrev: Jeg tror, at en bro over Kattegat har samlet set flere fordele end ulemper.

At det forholder sig sådan, skulle man imidlertid ikke tro, hvis man har fulgt den lokale debat i de seneste uger.

Avisindlæg, borgermøder og interviews tegner billedet af en sand folkestorm mod etableringen af en forbindelse mellem Jylland og Sjælland.

Billedet er vist fortegnet og skævt.

Jeg er ved at stifte en lokal støtteforening til fremme af realiseringen af den omtalte bro. Og interessen er stor.

I foreningen ønsker vi at nuancere debatten og holdningsdannelsen ved at beskrive fordele, aktuelt materiale, beslutningsproces m.m.

Vi ønsker især at beskrive de aspekter, vi ser gevinster ved, men der er strid om:

Transporttid, klima og miljø, uddannelsesmuligheder, kulturliv, arbejdspladser, erhvervsklima qua tilgængelig arbejdskraft og infrastruktur og potentialet for mere lokal velfærd gennem et øget kommunalt skattegrundlag.

Som nævnt mener vi ikke, at det nuværende mediebillede tegner et rimeligt og fyldestgørende billede af potentialet ved en bro eller den lokale stemning overfor visionen, og vi vil gerne gå forrest i at få flere nuancer, mellemregninger og hensyn frem i lyset.

Vi er selv borgere med lokal forankring. Vi ønsker naturligvis, at en fremtidig Kattegatforbindelse tager de nødvendige natur- og klimahensyn, og vi ønsker, at der tages hensyn til de berørte lokalområder og deres egenart og kulturhistorie.

I det hele taget skal det fremtidige anlæg balanceres så samvittighedsfuldt som muligt i forhold til gevinster og omkostninger. Det har vi både faglig og demokratisk kapacitet til at gøre i Danmark, og det er lykkedes i anlægsprojekter i de seneste år.


Vores forening er ikke partipolitisk. Vi forsøger at forholde os sagligt til argumenter, hvad enten de er for eller imod en Kattegatforbindelse. Derfor tager vi også skeptikere og modstandere seriøst, og vi er åbne for selv at blive klogere.

Niels Baj Rye


Vores forening er ikke partipolitisk. Vi forsøger at forholde os sagligt til argumenter, hvad enten de er for eller imod en Kattegatforbindelse.

Derfor tager vi også skeptikere og modstandere seriøst, og vi er åbne for selv at blive klogere.

Hermed er banen kridtet op til en sund debat.

Mød os foreløbig på Facebook under "Kattegatforbindelse – JA TAK".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lang testkø ved Spektrum Odder

Odder Avis

Endelig vågner byen igen

Odder Avis

Tid til at kigge frem mod nye tider

Odder Avis

Lokalt engageret i 50 år

Annonce