Annonce
Odder Avis

Bare et tryk på knappen

Annonce

Jeg er ikke helt sikker på, hvilken bog der var den første jeg læste selv. Jeg husker dog, at vi fik en stor videomaskine i dagligstuen, nogenlunde samtidigt med at min interesse for at læse steg.

Videomaskinen, en video 2000, var bygget i skinnende krommetal, og den havde mørke træpaneler på siden. Når man ville sætte et nyt videobånd i, lyste det ud af den imponerende mekaniske kasse, og man kunne se en kompliceret organisation af små hjul, ledninger og printplader langt ind i maven på maskinen.

Videomaskinen fyldte godt under tv’et, der dengang i sig selv var en voldsom lysende og ofte flimrende kasse, og når det ikke var tændt, så lyste de røde digitale tal fra videomaskinen op i stuen.

Videomaskinen gav os mulighed for at krydre tv-programmet fra Danmarks Radio i hvert fald en gang om ugen, når ”Næste uges tv” eller ”Det lille hus på prærien” ikke stimulerede underholdningssulten.

Turen i kiosken eller videoforretningen var en begivenhed i sig selv. Her tårnede fyldte hylder fra gulv til loft med videofilm med lokkende forsider, og bag på kassetterne kunne man læse sig lidt ind i handlingen på den filmen.

Hvis man ikke var lige så heldige som os, der havde en videomaskine permanent placeret under tv’et, så kunne man leje en movieboks. Det var en lille kuffert med en mobil videomaskine, der kunne kobles på familiens eget tv derhjemme. Så vidt jeg husker, var der rabat, når man lejede to eller tre film på én gang, men det mindes jeg ikke, at vi fik lov til. Så fik vi firkantede øjne, sagde min mor. Måske var hun blevet skræmt at Jens Brixtoftes sang fra melodigrandprix i 1982. Han sang ”Bare et tryk på knappen. Ja, så er der gang i kassen (ååååh) jeg er video-man!”

Jeg opdagede ret hurtigt, at der var en del genkendelige titler på videohylderne. Greven af Monte-Cristo, Papillon, Breakfest at Tiffanys og Godfather havde jeg også set på vores bogreol derhjemme. Ofte fravalgte jeg film med Roger Moore, Chuck Norris eller Budspencer for at se, hvordan bøgernes ord var omsat til videobåndet.

Det var fortællinger, hvor jeg selv havde forestillet mig, hvordan hovedpersoner, byer eller landskaber tog sig ud, med udgangspunkt i beskrivelserne fra bøgerne. Nu blev alt dette fortolket og leveret til mig som levende billede.

I nogle tilfælde, kunne jeg ikke genkende bogen i filmen, enten fordi den blev fortalt anderledes eller fordi mine billeder i hovedet ikke stemte overens med de billeder, instruktøren havde valgt i filmen.

De gange hvor jeg så filmen, før jeg læste bogen, glædede jeg mig til at læse, hvordan bogen med ord udfoldede og malede de begivenheder, som jeg netop havde set i filmen.

Jeg husker særligt Michael Endes "Den uendelig historie", som både en film og en bog, der krøb langt ind under huden på mig.

Jeg kan huske, at jeg kiggede mig flere gange i spejlet, og jeg kunne konstatere, at jeg ikke fik firkantede øjne hverken af se video eller læse bøger. Til gengæld blomstrede min interesse og fascination for fortællinger, og det er en interesse jeg aldrig har lagt fra mig.

Alt imens videomaskinen for længst er kommet på genbrugsstationen, så er der vokset nye digitale fortællemuligheder frem fx film, serier og spil, der leveres i et omfang, en kvalitet og en tilgængelighed, som naturligvis udfordrer lysten til at læse.

Men jeg synes, at vi skal se dette som en mulighed for at bevare en vigtig interesse for fortællinger.

Hvis du tager et kig på nogen af de mest populære serier på Netflix eller HBO, så bygger de faktisk på romaner.

Her tror jeg, at der er en vigtig nøgle til at øge læselysten hos børn og unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lukkede klokken 13: Testbil løb tør for tests efter frokost

Odder Avis

Vind 10.000 kr og hjælp din kommune

Odder Avis

Træk-et nummer-system aflyst, før det blev taget i brug: Ansatte vil hjælpe folk på vej til corona-test i Vitapark

Odder Avis

Halloween: Skruer ned for uhyggen

Odder Avis

Aftensang i Gosmer Kirke

Odder Avis

Hvad skete der lige med Emma Gad?

Odder Avis

Klar til at teste kollegerne

Annonce