Annonce
Odder Avis

Borgere sender video til byrådet: Vi hjælper gerne med integration af flygtningebørn

Gennem en lang periode etablerede frivillige i Odder blandt andet søndagscafé for flygtninge i Odder Kirkecenter. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Tidligere frivillige håber, at byrådet i fællesskab vil bede folketinget ændre holdning og tage imod børn fra Moria-lejren.
Annonce

Odder: En nyetableret arbejdsgruppe på 32 personer står klar til at hjælpe til med frivilligt arbejde, hvis det ender med, at Danmark skal tage imod flygtningebørn fra den nedbrændte Moria-lejr på Lesbos.

Blandt de frivillige er Stine Mathiesen, Tatjana Thybo, Marie Nordestergaard og Jule Pedersen, som har lagt navn til den video, som er blevet sendt til samtlige medlemmer af byrådet. De bakker i den grad op om det forslag, Enhedslisten og SF vil præsentere på mandagens byrådsmøde.


Vi stiller os til rådighed med alle de frivillige integrations-aktiviteter, som vi tidligere har kunnet stable på benene i Odder.

Jule Pedersen


- To personer fra vores gruppe har faktisk sagt ja til at tage et flygtningebarn i familiepleje, og det er jo fantastisk. Men jeg vil gerne understrege, at vi som gruppe ikke forestiller os, at vi skal tage imod flygtningebørn. Det er en tung og meget svær opgave, som yderst kompetente faggrupper skal klare. Vi stiller os blot til rådighed med alle de frivillige integrations-aktiviteter, som vi tidligere har kunnet stable på benene i Odder, siger Jule Pedersen og nævner cykelskole og søndagsklub som nogle af de ting, en stor gruppe borgere satte i gang, da et stort antal flygtninge ankom fra 2015 og i de næste par år.

Annonce

Sætter ikke tal på

Mens gruppen af frivillige har tilkendegivet, at det vil være passende, at Odder tager imod 10 børn, er der i forslaget fra SF og Enhedslisten hverken sat antal eller en maks-alder på for de børn, som Odder bør tage imod.

Det sker ifølge Marianne Hundebøll (SF) meget bevist.

Ni byråd har sagt ja

Den danske regering har tidligere afvist at deltage i en europæiske fordeling af flygtninge fra Moria-lejren, fordi den frygter, at det vil sætte gang i menneskesmuglernes forretning og en trafik over Middelhavet i livsfarlige gummibåde.

Det fik i juni Mellemfolkeligt Samvirke til at opfordre kommunerne til hver især at rette henvendelse til Udlændinge-og Integrationsministeren med en besked om, at de er villige til at tage imod uledsagede børn fra Moria-lejren. Foreløbig har forslaget været rejst lokalt og behandlet i 28 byråd, hvoraf ni har sagt ja i fællesskab. Desuden har 73 byrådsmedlemmer fordelt over hele landet personligt opfordret Udlændinge-og Integrationsministeren til at ændre holdning.

- Når vi stiller forslag om, at Odder skal tage imod flygtningebørn, sker ud fra en ide om, at vi vi vil tilkendegive overfor folketinget, at Danmark og dermed Odder er klar til at hjælpe nogle af de stakkels børn i lejren. Detaljegraden for hvem og hvor gamle børnene skal være, det vil vi lade være op til landspolitikerne, siger hun.

Borgmester Uffe Jensen (V) vil ikke forholde sig til forslaget, før det har været i byrådssalen, men siger overordnet til avisen:

- Hvis regeringen vurderer, at vi skal tage børn eller flygtninge i Odder Kommune, så gør vi selvfølgelig det. Og vi tager det antal, der vurderes er det rigtige for vores kommune. Hverken færre eller flere, siger borgemesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Campingplads skruer op for hyggen

Odder Avis

Et ungdomsliv i en coronatid

Odder Avis

Jul i galleriet

Odder Avis

Kom nu videre mand

Annonce