Annonce
Odder Avis

Brødre testamenterer flere millioner til kirken

Morten Asger Mortensen og Karl Aage Mortensen ligger begravet på Odder Kirkegård, nærmere betegnet på familiegravstedet, som kun bærer farens navn. Han hed Anker Mortensen. Foto: Carina Mayner
Odder Sognekirke har modtaget en arv på to millioner kroner
Annonce

Odder: Sognebørnene i Odder kan se frem til, at der i den kommende tid vil blive brugt ekstra mange penge på arrangementer, anskaffelser til kirken, kirkegårdene i byen og til Odder Kirkecenter. De to brødre Morten Asger Mortensen og og Karl Aage Mortensen har nemlig testamenteret intet mindre end to millioner kroner til kirken.

Det fortæller formanden for menighedsrådet, Nels Jacobsen, der har kendt til arven i et stykke tid, og som nu har fået myndighedernes lovning på, at man ikke skal betale arveafgift, så længe beløbet bruges til godgørende formål.


Vi har talt om, at pengene skal bruges til både arrangementer og til noget varigt. Men vi venter med med at lægge flere planer, til det nye menighedsråd er trådt sammen til december.

Nels Jacobsen, formand for menighedsrådet i Odder Sognekirke


- Det er meget dejligt, når nogen betænker vores kirke med så mange penge. Det giver os pludselig mulighed for at få opfyldt nogle af de ønsker, vi går og har, fortæller formanden der, sammen med resten af menighedsrådet, endnu ikke har haft den store pengepung åben. Faktisk sættes pengene først i den kommende tid ind på en konto, og den vil blive spærret, indtil det nye menighedsråd træder sammen til december.

Annonce

Nej til drift

Det nuværende menighedsråd har dog allerede haft brugt tid på at drøfte, hvordan man eventuelt kan anvende i hvert fald noget af arven. Sikkert er det, at pengene ikke må bruges til den daglige drift af kirken, hvilket vil sige til lønninger eller vedligeholdelse af kirken eller kirkecentret.

Den store arv fra de to brødre fra Odder må ikke bruges på drift af hverken kirken eller Odder kirkecentrer. Men måske kommer nogle af pengene til at gå til en nyt flygel eller klaver til kirkecentret. Arkivfoto

- Vi har talt en del om, at vi vil gå ad to spor, nemlig at der skal laves arrangementer, som flest muligt får glæde af, samt at vi skal anskaffe os noget varigt. Hvad angår arrangementer er vi lige nu hæmmede af corona, men det bliver forhåbentlig bedre. Af mere varige investeringer har vi talt om et nyt flygel eller et godt klaver til kirkecentret, musikinstrumenter til kirken, nye skilte til Odder Ny Kirkegård eller en skulptur ved det nye kapel. Intet bliver dog besluttet, før det nye menighedsråd samles, ligesom Århus Stift skal sige god for hver enkelt investering, siger Nels Jacobsen, der opfodrer andre borgere til at komme med forslag til, hvordan pengene fra de gavmilde brødre kan bruges bedst muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

De små skal have iPad-kørekort

Odder Avis

Et ungdomsliv i en coronatid

Odder Avis

Jul i galleriet

Odder Avis

Kom nu videre mand

Odder Avis

Whistleblowerordning i gang

Annonce