Annonce
Odder Avis

Brodebat: At sige, at man skærer de kommuner i skiver er vel lidt i overkanten

"Det virker som en naturlov, at hver gang man planlægger et nyt byggeri - stort eller småt - er der en højtråbende flok, der protesterer", skriver Torben Kejser. Arkivfoto: Morten Pape

Læserbrev: 24. juni 1988 skrev den - i Danmark - verdensberømte fotograf og forfatter Jacob Holdt følgende i Politiken:

"Storebæltsbroen er en trussel mod dansk kulturarv og det menneskelige behov for et psykisk opladningssted. Sporene fra amerikanske broer og tunneler skræmmer."

Og han var ikke den eneste, der både talte og skrev imod den forbindelse. Forfattere, skuespillere, naturfredningsfolk og helt almindelige danskere var imod - en meningsmåling havde vist, at 70 pct. var imod at få gjort Sjælland landfast med det øvrige land.

Gad vide, hvor mange af de 70 pct. har skiftet mening - jeg vil gætte på, at det er langt hovedparten.

Det virker som en naturlov, at hver gang man planlægger et nyt byggeri - stort eller småt - er der en højtråbende flok, der protesterer.

Foreningen Østjyder mod Kattegatforbindelsen har været så flinke at lægge en brochure om, hvorfor broen ikke skal bygges i vor postkasse.

Her kan man bl.a. under overskriften "Asfalt og skinner skærer Østjylland i skiver" læse, at der vil skabes "vældige barrierer og brede støjzoner for beboere og dyreliv".

Nu er det så ikke Østjylland, der "skæres i skiver", men alene den nordøstligste del af Odder Kommune og den sydvestligste del af Aarhus Kommune - og at sige, at man skærer de kommuner i skiver er vel lidt i overkanten.

En af landets smukkeste kommuner med måske landets mest berømte og uberørte natur er Skanderborg, der gennemskæres af to motorveje.

Der er givetvis mange, der er blevet eksproprieret eller har fået øgede støjgener, ligesom nogle frøer har skullet finde andre vandhuller og fugle finde nye træer, men naturen i kommunen er da ikke ødelagt. Og hvem kan forestille sig Danmark uden denne motorvej?

Lad mig slutte af med Storebæltsbroen. Når man kommer fra Sjælland, er det første man ser, når man rammer Fyn, en campingplads. Nyborg Strandcamping ligger klos op ad broen, og på campingpladsens hjemmeside reklamerer man på denne måde:

"Nyborg Strandcamping er en hyggelig familie campingplads, beliggende direkte til Storebælt med en flot panoramaudsigt til den fantastiske Storebæltsbroen".

Så helt forfærdeligt vil det måske ikke være, hvis Kattegatbroen går i land mellem Dyngby og Hølken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

To veje bliver spærret

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Rallyteam fik god start ved DM

Odder Avis

Ildsjæl nomineret til stor pris

Odder Avis

Stort cykelløb er aflyst

Odder Avis

Motorsport: FN Rally kører videre

Odder Avis

Øv igen: Sondrup Marked aflyser

Annonce