Annonce
Odder Avis

Brodebat: Unge bør komme ud af røret og gøre sig klart, om de i årevis vil lege med i et offentligt påtvunget stressmiljø

Uffe Lindum. Arkivfoto

Læserbrev: Palle B. Rosenkildes indlæg om den potentielle trussel i form af en Kattegatbro, får mig ærligt talt til at undres over, i hvor høj grad bagateller søges brugt til at aflede opmærksomheden fra det væsentlige.

Var det noget med en rangle i mangel af bedre?

Om det vil tage x eller y minutter mere eller mindre at komme fra Jylland til København med de nuværende transportmuligheder er revnende underordnet.

Annonce

Man kan sige, som når en vanvidsbilist ræser forbi en selv med 250 km/t, at vedkommende måske burde være startet i forgårs.

Husk i øvrigt: Kun retningen til København tæller! Det her drejer sig udelukkende om at please København. Københavner-jargonen "Udkantsdanmark" siger alt om byens (lorne) interesse for alt uden for Vestvolden!

Det, som denne sag lokalt drejer sig om, er, at Odder Kommune allerede i startfasen af en eventuel projektering gøres til ét stort svineri, der vil vare i himlen-må-vide hvor mange år, og da det i coronaens kølvand flyder med meldinger om stresskriser og jeg-skal-komme-efter-dig, forekommer det ærligt talt ansvarsløst at ville belemre over 20.000 mennesker med yderligere stressfaktorer.


Ansvarsløshed er også det eneste rigtige ord for den attitude, Odder-borgmester Uffe Jensen har anlagt ved frivilligt at gå ind i et arbejde for at ødelægge livsmiljøet i den kommune, hvis ve og vel er ham betroet!

Uffe Lindum


Ansvarsløshed er også det eneste rigtige ord for den attitude, Odder-borgmester Uffe Jensen har anlagt ved frivilligt at gå ind i et arbejde for at ødelægge livsmiljøet i den kommune, hvis ve og vel er ham betroet!

De, som vil have en ide om, hvad et sådant anlægs- og projekteringsarbejde vil medføre, kan blot køre ad Oddervejen forbi Beder og tage et kig på forberedelserne til blot Beder-Bering-vejen. Det eksempel skal vel forstørres mindst 500 gange eller deromkring, hvis der virkelig skal føres fire-seks-sporede motorveje gennem Odder Kommune og muligvis i tilgift en dobbeltsporet jernbane, og det er spilleme ikke godt at vide, i hvor mange år det ragnarok med iboende stressfaktorer vil vare.

Med mine 80 år er jeg nok død, før det cirkus kan blive virkelighed, så jeg kunne principielt være fløjtende ligeglad; men unge og yngre mennesker, som måske skal bo her i mange år endnu, bør i høj grad komme ud af røret og gøre sig klart, om de i årevis vil - eller ikke vil (?) - lege med i et offentligt påtvunget stressmiljø.

Coronasituationen har, så vidt jeg har kunnet se, afdækket ganske mange latente stressfaktorer, som vi har skullet leve med, selv om vi kun delvis selv har været herrer over dem, men skulle vi ærligt talt ikke give håndslag - eller coronalt albuestød - på at nøjes med dem?

Annonce
Annonce
Odder Avis

Så står studenterne på spring

Annonce
Annonce
Odder Avis

Fem hurtige om kommuneplanen

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Ny sommerbutik i telt på Tunø

Odder Avis

Otte pletskud præmieret

Odder Avis

Sur smiley til restaurant i Odder

Annonce