Annonce
Odder Avis

Byråd sagde ja til whistleblowerordning, men nej til sagsfremstillingen

Beskyldninger om magtmisbrug i en sagsfremstilling var tæt på at koste John Roenhøjs forslag om en whistlebloverordning livet, da byrådet skulle stemme mandag aften. Arkivfoto
Sagsfremstilling med påstande om magtmisbrug og tyveri var en torn i øjet på flere politikere, men de sagde alligevel ja til forslag om whistleblowerordning.
Annonce

Odder: - Jeg vil godt tage stilling til og stemme for indstillingen til byrådet, men resten er jeg nødt til at se bort fra, hvis jeg skal forholde mig til det, du vil.

Dette var ordene fra Ditte-Marie Thejsen (EL) til byrådskollegaen John Rosenhøj (DF), der havde fremsendt forslag om at etablere en whistleblowerordning i Odder Kommune.

Ordningen skal sikre, at kommunalt ansatte anonymt kan anmelde svindel og magtmisbrug i kommunen.

John Rosenhøj begrunder sit forslag med, at han, dels som bisidder, dels som medlem af byrådet, har kendskab til, at forvaltningen eller enkeltpersoner har udøvet magtmisbrug eller direkte tyveri i forhold til borgerne.

- Jeg synes, det er nogle voldsomme påstande og meget unuanceret præsenteret, sagde Ditte-Marie Thejsen.

- Såfremt du har kendskab til sager, så burde de vel have været politianmeldt, konstaterede Lone Riis (V).

- Jeg er optaget af din motivering vedrørende magtmisbrug og tyveri, sagde Linda Ann Wienand (S) og fortsatte:

- Det foruroliger mig, at der ikke ligger politianmeldelser, hvis du har kendskab til det, så jeg synes faktisk, dit forslag grænser til injurier mod forvaltningen.

Det foruroliger mig, at der ikke ligger en politianmeldelse på den magtmisbrug du henviser til. Det grænser måske til injurier mod forvaltningen.

Linda Ann Wienand (S)

Annonce

Pas på tonen

John Rosenhøj understregede, at det ikke var noget, han hverken fandt på eller insinuerede.

- Jeg har været bisidder og har kunnet se, hvad der foregår. Der er tale om magtmisbrug, gentog han med borgmester Uffe Jensens øjne hvilende på sig.

Borgmesteren havde nemlig indledningsvist mindet John Rosenhøj om personfølsomhedsloven og den ordentlige debattone.

Uanset hvad byrådskollegerne i øvrigt måtte mene om John Rosenhøjs fremstilling af sagen, var de alle enige om at stemme for forslaget.

- Jeg er nysgerrig på at vide mere og bakker op, sagde Martin Mikkelsen (K).

- Jeg synes, det er et udmærket supplement til gennemsigtighed i kommunen, så Enhedslisten stemmer for, men tager afstand fra de ting, der står i din præsentation, sådan som de bliver argumenteret, sagde Ditte-Marie Thejsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Gaderæs i industrikvarter

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Arkæolog fortæller om vikingetiden

Odder Avis

Bedre velfærd

Odder Avis

We walk: Gå med over børnenes bro

Odder Avis

Etnisk kunst i Kunstværket

Odder Avis

Det siger partierne om budgetaftalen

Odder Avis

Børnenes budget vedtaget

Odder Avis

Flere borde til banko

Annonce