Annonce
Odder Avis

Computertyv brød ind i bank

Foto: Michael Bager
24-årig forsøgte at stikke af på scooter med tre stjålne computere.

Odder: 24-årig anholdt med stjålne computere Politiet rykkede natten til fredag ud til et indbrud i Sparekassen Kronjylland i Odder, da der kl. 00.47 gik en alarm fra banken. Da betjentene nåede frem kunne de se, at en dør var brudt op, og der var stjålet tre bærbare computere.

En patrulje opdagede kort efter en 24-årig mand, som kørte rundt på en scooter i nærheden. Han forsøgte at flygte, da han så politiet, men styrtede efter en kort eftersættelse og blev hurtigt anholdt.

På sig havde han en taske med de tre stjålne computere fra banken. Han blev derfor anholdt og sigtet for indbruddet. Han blev desuden sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for narkokørsel, for kørsel uden førerret og for at køre på en scooter, der hverken var indregistreret eller havde den lovpligtige forsikring.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere, heriblandt om den 24-årige også kan have været involveret i et indbrud i Danske Bank i Odder natten til torsdag, hvor der også blev stjålet nogle bærbare computere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Lang testkø ved Spektrum Odder

Odder Avis

Endelig vågner byen igen

Odder Avis

Tid til at kigge frem mod nye tider

Odder Avis

BNBO: Fire ting du skal vide

Annonce