Annonce
Odder Avis

Corona-aflysning: 750 gæster skulle alligevel ikke til frivillighedsfest

Sebastian Dorset skal alligevel ikke underholde i Spektrum fredag aften, for Frivillighedsfesten er aflyst.
Selvom der kun skulle være godt 750 gæster i Spektrum fredag aften, så vurderede Odder Kommune alligevel, at det var for risikabelt at gennemføre frivillighedsfesten.
Annonce

Odder: Der blev alligevel ikke uddelt priser til frivillige i Spektrum fredag aften.

Det besluttede Odder Kommunes kriseledelse og krisestab vedr. COVID-19 efter at Statsministeren klokken 12.00 på et offentlig pressemøde i Statsministeriet opfordrede til, at man skulle udskyde eller aflyse alle arrangementer med mange deltagere.

Anbefalingen går på arrangementer med mere end 1000 deltagere.

- Kriseledelsen har på den baggrund besluttet at aflyse Frivillighedsfesten, der skulle være afholdt i aften med 750 inviterede gæster. Krisledelsen vurderer at deltagerantallet er så tæt på anbefalingen, at vi er nødsaget til at tage dette skridt i bestræbelserne på at begrænse spredningen COVID-19 mest muligt både lokale og nationalt, sagde sekretariatschef Morten Møller fra Odder Kommune.

- Vi har i forbindelse med beslutningen tillige rådført os med beredskabet i Østjyllands Brandvæsen og meldingen er her, at vi med aflysningen gør det eneste rigtige, tilføjede Morten Møller.

Borgmester Uffe Jensen var enig i kriserådets beslutning.

- Vi ved, at der skulle komme mange ældre og sårbare borgere til festen, så jeg synes, det er det eneste rigtige, siger borgmesteren.

Annonce

Priserne skal uddeles

Der var ellers lagt op til en festlig aften med streetfood, prisuddelinger og masser af underholdning for de 750, der havde sikret sig billet til festen, hvor der skulle uddeles otte priser, blandt andet Odder Avis' Initiativpris.

Om festen blot bliver flyttet til en anden dag er endnu ikke besluttet.

- Ingen tvivl om, at priserne skal uddeles, men om det bliver en ny fest eller en reception, det ved vi ikke, sagde Morten Møller i forbindelse med aflysningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

Skiftedag: Friskole søger ny leder

Odder Avis

Separering i Gylling skal ses efter

Odder Avis

Teaterfornøjelser på vej

Annonce