Annonce
Odder Avis

Coronakrisen har givet et nyt fokus på fællesskabet og nødvendigheden af det

Lars Bluhme. Arkivfoto: Axel Schütt

Læserbrev: Jeg er i den seneste tid blevet spurgt om, hvorfor jeg stiller op til Odder Byråd som socialdemokrat.

Socialdemokratiet i Odder har netop offentliggjort sit program, og i det fylder fællesskab rigtigt meget. Det gør det også for mig - og især nu.

Vi har i coronakrisen igen og igen hørt ordet fællesskab, når statsminister Mette Frederiksen holder sine pressemøder. At vi må stå sammen for at beskytte hinanden og især de svage. Ofte fulgt af en opfordring til de unge, som sikkert ikke vil blive så syge af covid-19, men som kan bringe virus videre til dem, der er i risikogruppen.

Annonce

Og der er rigtigt meget fokus på fællesskab i de her tider. Vi synger sammen virtuelt, vi dyrker motion sammen virtuelt, vi går til koncerter sammen virtuelt, vi holder fællessamling virtuelt, og vi holder endda fredagsbar virtuelt, og der er sikkert mange flere eksempler. Alt sammen for at få fælles oplevelser og en følelse af fællesskab, selvom vi ikke må være så meget sammen.


Det er som om, fællesskabet og sammenhængskraften er blevet vigtigere, fordi vi ikke længere bare kan tage det for givet.

Lars Bluhme


Det er som om, fællesskabet og sammenhængskraften er blevet vigtigere, fordi vi ikke længere bare kan tage det for givet.

Og det er måske her, den allervigtigste lære af alt det her ligger - et nyt fokus på fællesskabet og nødvendigheden af det.

I mit daglige liv spiller teologen og filosoffen K.E. Løgstrup en væsentlig rolle. Han skriver i sin bog "Den etiske fordring" fra 1956 følgende:

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd."

Kort og godt og nemt at forstå. Vi er alle en del af et fællesskab, og vores handlinger og holdninger påvirker hinanden på godt og ondt - i det store og i det små.

Vi kan ikke eksistere uden dette fællesskab. Det har altid været et vilkår for os som mennesker, men det er bestemt et vilkår, som understreges i disse tider - helt bogstaveligt, idet vi kan give hinanden virus med én slags adfærd eller forsøge at beskytte hinanden med en anden slags adfærd.

Så jeg vil påstå, at Løgstrups ord stadig kan give os perspektiv på den nuværende situation og hjælpe os med at forstå både krisen, og hvad den gør ved os.

Det er bl.a. derfor, at jeg er socialdemokrat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder Avis

Papir og natur i Kunstværket

Annonce
Forsiden netop nu
Odder Avis

En uge med fokus på demens

Odder Avis

Seks borgere sagde ja til Danmark

Odder Avis

Spøgelsesmanden fra rådhuset er fundet

Odder Avis

Aflyser også: Nul byfest i Gylling

Odder Avis

Slut med at køre til døren

Odder Avis

Togbilletter lavet til kunst

Annonce